Dampmaskinen
Fremstillet i 15 populære Forelæsninger

Forfatter: Georg Frederik Ursin

År: 1842

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag.

Sider: 269

UDK: 621.1,

DOI: 10.48563/dtu-0000265

Med 12 Kobbertavler.

I Commision hos Universitætsboghandler C. A Reihel

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
172 Sporvejen fra Paris til Orleans, hvoraf den storre Deel er færdig, vil forlænges i Sydvest til Bordeaux, hvorfra allerede udgaaer en 7 Mill lang Sporvei til la Teste i Retningen mod Bajonne. Midt i Landet gaaer Sporvejen mellem Fabrikstæderne Lyon og St. Etienne; saaledcs er Forbindelsen mellem Rhone og Loire tilvejebragt, og langs sidstnævnte Flod er Sporveien forlænget til Roanne. I Syd udgaaer fra Ala is til N ismes en Sporvei, der deler sig i to Grene, den ene tik Beaucaire ved Nhonen, hvilken kan ventes fortsat til Marseille, og en vestlig til Montpellier og Cette. I Dst, i Elsas, forenes StraHburg med Fabrikstæderne Muhlhausen og Thann, og denne 35 Lieues, 19 danske Mil, lange Sporvei strækker sig til Basel. Fra denne, der saa- ledes forbinder Frankrig med Schweitz, vil sand- synligviis udgaae i Nord en Forlængelse langs Rhinen, i Vest en Linie til Paris. Tydskland, sijondt udmarvet af den langvarige europæiske Krig, hvorfor det blev saa oste den blodige Skueplads, og forft, efter en lang Kamp, hvor Fol- kets hele Kraft opbodes, befriet fra det fremmede Aag, har, med indskrænkede Capitaler, efter at Lan- deveje vare anlagte i Mængde, efter at det offentlige Befordringsvæsen var ordnet og bragt til en hoi Fuldkom- menhed, anlagt mangfoldige Sporveje. Tidligt, dog kun for Hestekraft, anlagdes en Sporvei t det Dster- rr'gste mellem Stæderne Budweis og Linz, hvor- ved Moldausioden sattes i Forbindelse med Donau; men Sporvejen imellem Nurnberg og Furth blev,