Dampmaskinen
Fremstillet i 15 populære Forelæsninger

186 selv med en saa betydelig Vægt, Vognen blev behorigen solid til at modstaae de Stod, hvorfor enhver Vogn paa en sædvanlig Vei er udsat. Man kjorer, som be- kjendt, selv paa den bedste steenlagte Vei, om Vognen endog bæres af de fortrinligste Fjædre, ikke aldeles uden Rystning; og herunder maa nsdvendigvus Damp- mastinen lide meget, dens Virkning blive uregelmæssig. Man har allerede en Deel Kunstord for de Bommerter, Chaussee-Dampvogne af denne Grund gjore; f. Er. de prime d. e. Vand kastes ved Rystningen over t Dampgangene, og dette sprudler, efter at være passe- ret igjennem Stovlen, koghedt paa Veien. Ere der saaledes, naar Vognen flal have forno- den Styrke, væsentlige Hindringer for at gjore den lettere, indsee vi, at den ikke vil kunne fore sig selv frem, end sige noget Læs. Paa Sporvejen var Læs- set 56 Tons, iberegnet Dampvognen og dens Bivogn 75 Tons; antage vi endog, at Chausseen var god, at Gnidningsmodstanden var kun af Læsset, eller ikkun 12 Gange saa stor som paa Sporveien, maatte Læs- set være 12 Gange mindre, altsaa ikkun 6 Tons, eller kun det Halve af hvad Dampvognen alene Deter. Men, ved endnu nærmere at sammenligne Dampkraf- ten med Heftekraften, ville vi indsee, at denne har til dette Brug flere Fortrin, som man vanskeligen kan give Damp- kraften. Hestene kunne, som forhen omtalt, en fole Tid an- strenge sig langt mere end sædvanligt, altsaa overvinde Bakker, og den forøgede Gnidningsmodstand, som for- aarsages ved de flettere Dele af Vejene. Vel kan Damp- kraften ogsaa foreges noget, og virkeligen have Damp-