Dampmaskinen
Fremstillet i 15 populære Forelæsninger

78 at kjende i vore egne og de her anlobende nyere Damp- siibe. De storre af samme have almindekr'gen nuom- stunder tre Kjedler, som kunne anvendes uafhængigt af hverandre. Derved vindes den Fordeel, at Maski- nen kan, medens Skibet er i Soen, drives med Damp fra de to Kjedler, medens den tredie udrenses og efter- sees. I de fleste Kjedler gaae alle Jldgange, tilbage og atter frem, i samme Holde under Vandfladen; men t nogle nyere Kjedler stige Jldgangene, efter at være gaaede tilbage og atter frem, nær Kjedlens Bund, opad og gaae derpaa tilbage og frem i en anden Hoide, nær Vandets Overflade, hvorpaa de tilsidst ende i Skornste- nen. Man opnaaer saaledes en storre Ophedningsflade, inden samme Rum af Kjedel. Den storste Ulæmpe ved Anvendelsen af Damp- maskinen til Soes er, at Sovandet, som tjener til Kjedlens Forsyning, er saltholdigt. Sædvan- ligt Søvand, saaledes som det findes i Nordsoen eller i Verdenshavene, indeholder -g1-—g10 faste Dele, som for- næmmeligen ere sædvanligt Kokkensalt, hvilke blive som fast Masse tilbage ved en absolut Fordampning. Men i Dampmaskinens Kjedel skeer tildeels en saadan For- dampning, og det som Damp bortforte, aldeles ferste Vand erstattes ved Vand fra Fortættcren, hvilket næ- sten er ligesaa saltholdigt, som Sovandeti til Nedsva- lingen indsprøjtes næmlig Vand, 20 til 25 Gange saa meget, som den Mængde Vand, der opstaaer af Dam- pen ved Nedsvalingen. Folgen heraf er, at, om Kjed-