Dampmaskinen
Fremstillet i 15 populære Forelæsninger

79 len endog i Havn var forsynet med aldeles ferstt Vand, vil ved den uafbrudte Forsyning med det saltholdige Vand fra Fortætteren, Vandet i Kjedlen snart blive saa stærkt salt, at det er aldeles mættet, og, fortsæt- tes nu Fordampningen videre, vil Saltet udstilles og bundfældes. Men nogle af disse faste Dele indtræde i For- bindelse med Jernet, hvoraf Kjedlens Gange og ovrr'ge Plader ere dannede, og danne paa dette en fast Skorpe, som langt flettere leder Heden end Jernet. Jlegange- nes Plader kunne saaledes, uden at afgive den Hede, de modtage fra Ilden, til Vandet, blive næsten glo- dende, faae altsaa mindre Styrke og beskadiges væsent- ligt. Desuden ville Kjedlens forstjellige Dele opvarmes ulige og altsaa ved Afkølingen atter ulige sammentrcek- kes, og saaledes ville alle Fuger og Samlinger blive utætte. Man har troet, ved at vælge Kobber, i Ste- det for Jern, til Kjedelmaterial, at mode tildeels denne Hindring, forsaavidt de faste Dele ikke saa let hefte, til Kobberet og altsaa lettere ved Udrensningen kunne bortskaffes. Dog har Kobberet, som oftere for 10-15 Aar siden anvendtes til Skibskjedler, ikke viist sig i den Grad varigere eller tøvrigt fortrinligere, end Jernet, at de forhorede Bekostninger derved erstattes. De mindre Utætheder, som findes i Samlingerne, tillade stedse noget Saltvand at undvige, og Saltet af dette, der i Jldgangene forbinder sig med Soden, danner en Masse, som angriber Kobberet ligesaa stærkt som Jer- net. Man anvender derfor atter nuomstunder næppe andet Materiale end Jernet ogsaa til Sokjedler.