Beretning Om En Af Ingeniør 0. Møglestne I 1903 Med Kommunalt Stipendium Foretagen Reise Til England, Holland, Tyskland Og Danmark

9 Forinden .jeg gaar over til beretning om gasverkerne selv, vil jeg omtale et apparat, der staar i noie forbindelse med gassens store udbredelse i mange byer, nemlig Automat-gasmaalere. Automatgasmaaleren er en engelsk opfindelse, prøvet første gang i 1888 ved enkelte mindre gasverker; den tildrog sig imidlertid snart opmerk- somhed og fra 1890 fik den fast fod i hele England, specielt vandt den indpas i Liverpool og London; men ogsaa i de fleste andre byer fik den en over- ordentlig udbredelse. Allerede i 1896 anslog man antallet af gasautomater i England til y4 million; i London alene ca. 120 000. Siden den tid har antallet vokset i samme grad; saaledes var der i London i 1902 ca. 300 000 automatmaalere (»prepayment-meters«) i brug. Over til continentet kom automatmaaleren 1894—95 og har ogsaa her faaet en overmaade stor udbredelse, om end bevægelsen har gaaet noget langsommere end i England. Dog har enkelte byer i Holland, eksempelvis Amsterdam, forbausende resultater at opvise. I denne by begyndte man med automatmaalere i 1898, og inden udgangen af 1903 vil 23 000 stk. være installeret. Overalt berettes der, at efterspørgselen er større, end den kan efterkommes. I nedenstaaende tabel fig. 8 vil man nærmere kunne se automat- maalerens fremgang i en del byer. I Stockholm agtes installation af automatmaalere paabegyndt iaar med et antal af 1 000 stk. Til forstaaelse af en saadan udbredelse skal jeg kortelig antyde maa- lerens princip: Mekanismen i en almindelig maaler er ved tandlijulsudveksling sat i forbindelse med en anden mekanisme saaledes konstrueret, at den stænger for gasens gjennemgang, in e d ni i n d r e der paa forhaand g j e n n e m e n nøie tilpasset aabning er pu11et et eller flere pengestykker af en bestemt sort i apparatet. Nu kan saa meget gas passere gjennem maaleren, som der er betalt for, men heller ikke mere, idet meka- nismen automatisk stænger for gasen i samme øieblik, den betalte gasmængde er sluppet igjennem. De fleste maalere varsler en stund iforveien, naar der er lidet gas igjeu derved, at flammen automatisk bliver mindre saaledes, at man i tilfælde har god tid til at slippe et nyt pengestykke paa, før blusset helt slukker. For consnmenteme byder automatmaaleren den fordel, at de ikke behøver at betale sit gasforbrug i samlede større beløb, men efterhvert som det daglig forbruges. Dette er af stor betydning og til megen lettelse for f. eks. arbeiderfamilier og mindre bemidlede i detheletaget. Paa den anden side har gasverkerne den fordel, at de intet tab resikerer ved salget af sin gas, idet jo al betaling maa erlægges kontant og paa forskud. Herved er et nyt og stort felt aabnet for gasens udbredelse, idet man nu med tryghed tør sælge gas til alle dem, som man af økonomiske grunde ikke tidligere turde betro gas. Det er netop udnyttelsen af denne omstændighed, som har bevirket automatmaalerens overordentlige udbredelse, idet gasverkerne i almindelighed tilbyder hvemsomhelst og ganske gratis et complet gasindlæg for kjøkkenbrug, incl. apparater til kogning og belysning, i forbindelse med en automatmaaler. Til amortisation af udgifterne til dette helt frie indlæg forlanges noget mere for gas gjennem automatmaalere end for gas gjennem almindelige maalere, som regel 10—15 pct. mere; men fra alle de byer i udlandet, hvor automatmaalere er anvendt, liører man kun den mening udtalt, at publikum er overmaade vel fornøiet med dem, — specielt de mindre bemidlede klasser. 2