Beretning Om En Af Ingeniør 0. Møglestne I 1903 Med Kommunalt Stipendium Foretagen Reise Til England, Holland, Tyskland Og Danmark

11) Være den mest almindelige, —- den samme, der sommeren 1902 blev anskaffet til Kristiania gasverk. Gasens temperatur ved udled af condensatoren var i almindeliglied 15—16 0 c. Exhaustorer. Paa dette omraade bemerkede jeg intet af synderlig aktuel interesse, uden forsaavidt der i den senere tid ved gasverkerne paa continentet er mere og mere anvendt den saakaldte »Dessauer omløbsregulator« i forbin- delse med exhaustorerne. Disse omløbsregulatorer tjener til at udjevne trykket bag exhaustoren derved, at hvis trykket bag denne stiger, slipper omløbsregulatoren en del gas tilbage igjen, som altsaa maa suges paany af exhaustoren. — Omløbsregulatoren forudsættes bekjendt, da den er et ældre apparat, kun noget forbedret i den senere tid. Exhaustorerne var som regel anordnet før tjæreapparaterne, og endog ofte før kjolerne. Man ansaa det nemlig for heldigt, at exhaustorerne fik nogen tjæresmøring, ligesom man mente, at det var fordelagtigt, at tjæreapparat erne arbeidede under tryk og- med varm gas. Tjæreskillere. Om disse er der heller intet nyt af større interesse at meddele. De saakaldte Pelouzeapparater, hvoraf Kristiania gasverk liar to, var overalt de mest anvendte. Cyanvasker. Dannelsen af cyan i stenkulgasen er afhængig af gasens temperatur i retorterne og af kullenes art, men gjennemsnitlig skal 1 m.3 gas give 3-4 gr. cyanjern (berlinerblaat). I raagasen optræder cyan væsentlig som cyanam- monium. En del af denne optages af varfdet i kjølere og vaskere; en anden del gaar i rensemassen, hvor den danner forskjellige forbindelser, af hvilke den ene cyanjern eller berlinerblaat er et meget værdifuldt stof, der betinger den brugte rensemasses salgsværdi. De øvrige cyanforbindelser i rensemas- sen er dels værdiløse, dels skadelige forsaavidt de virker hemmende paa dan- nelsen af berlinerblaat, specielt hvis der er ammoniak tilstede. I alle til- fælde bevirker cyanforbiiidelserne, at det for gasens rensning tilstedeværende jern i rensemassen lidt efter lidt forbruges saaledes, at denne efter en tid er bleven utjenlig. Paa samme tid altsaa som cyanforbiiidelserne gjør rense- massen værdifuld, stanser de selv denne berigningsproces paa et for tidligt stadium. En tredie del cyanammonium forbliver i gasen, hvor den optræder skadeligt ved at angribe jern f. eks. paa den indvendige side af gasbeholdere, maalere og andre gasapparater, samt skal ved gasens forbrænding bevirke nogen forurensning af forbrændingsprodukterne. Det vil af det ovenstaaende fremgaa, at kunde man paa nogen maade gjøre sig gasens cyanindhold effektivt tilgode, f ø r gasen naaede rensemas- sen, vilde man altsaa først og fremst opnaa en bedre udvinding af cyan, dernæst en bedre udnyttelse af rensemassen og endelig sikre sig mod cyan- forbindelsernes skadelige indflydelse paa de forskjelige gasapparater. Be- stræbelserne har derfor i de senere aar været rettet mod dette punkt; der findes ogsaa nu et par apparater, som paa en noksaa enkel maade udvinder cyan af gasen. Det bedste af disse er vistnok for tiden d r. Buebs appa- rat, der udføres af Berlin Anhaltische Maschinenbau Actiengellschaft.