Haandbog I Varekundskab; The
Hefte II Te, Tedyrkning Og Tehandel
Forfatter: J. J. B. Deuss
År: 1926
Forlag: J. H. Schultz A/S
Sted: København
Sider: 146
UDK: 663.91 Roep
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
90
For at spare paa sin Driftskapital og i störst mulig Grad tjene den ind selv, bygger man ikke hele Fabriken paa en Gang, men anlægger en provisorisk Bygning med de nødvendige Maskiner eller i det hele taget slet ingen Bygning, idet man da enten sælger den halvt behandlede Vare eller det ganske raa Blad til en nærboende Kollega, og först i det fjerde eller femte Aar begynder Driften for fuld Kraft.
Hvis man har med et stærkt skraanende Terræn at göre, maa man saa meget som muligt sorge for, at den gode Jord ikke skylles bort af den heftige Regn; som Følge deraf anlægger man et Sæt af Terrasser (Pig. 5), der hver paa sin Yderkant har et fast Lag, der ikke bliver bearbejdet eller beplantet; i det mindste ikke med Tebuske, men derimod undertiden med godartet Ukrudt, der bidrager til at holde sammen paa Jorden. Den indfødte Arbejder bruger hverken Hakke eller Spade til at bearbejde Jorden med, men kun en saakaldet Patjol, som bestaar af et Træskaft med et derpaa vinkelret fæstnet, bredt Blad; et saadant Redskab er altsaa egentlig baade Hakke og Spade paa samme Tid; et Slag med Pa-xjol’en gaar ca. % Fod i Dybden, og da Jorden kræver Bearbejdelse i 1% F°ds Dybde, maa man altsaa tre Slag ned; i modsat Fald vil febuskens Rødder ikke kunne trives.
Frøvalget er naturligvis et yderst vigtigt Problem; Frøene maa nemlig kunne levere store, kraftige Planter med store og mange Blade; men Planterne maa ikke have Tilbøjelighed til at slaa over i Blomstring, da en saadan finder Sted paa Bladenes Bekostning. Da man imidlertid af Hensyn til Foryngelsen dog maa have frøbærende Planter, indretter man sig saaledes, at man fra selve Plantagen fjerner enhver Busk, som gör Mine til at ville blomstre, medens man i en særlig lille Afdeling, den saakaldte Frøhave, opelsker Træer, der frit faar Lov at blomstre (Fig. 6). I alle de nyere tedyrkende Lande begyndte man som nævnt med Kinatypen, men gik senere over til Assam; af den Grund er der naturligvis opstaaet en Uendelighed af Krydsninger, som man dog lidt efter lidt søger at befri sig fra.
Da Java ikke paa langt nær kan tilfredsstille sin egen Efterspørgsel efter Frø, maa dette tilføres fra britisk Indien, og i den Anledning fandt man det ønskeligt, at der blev oprettet en officiel
16