ForsideBøgerHaandbog I Varekundskab; …, Tedyrkning Og Tehandel

Haandbog I Varekundskab; The
Hefte II Te, Tedyrkning Og Tehandel

Forfatter: J. J. B. Deuss

År: 1926

Forlag: J. H. Schultz A/S

Sted: København

Sider: 146

UDK: 663.91 Roep

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 88 Forrige Næste
KAPITEL IX MATÉ- ELLER PARAGUAY-THE Som Navnet siger, er denne Te af sydamerikansk Oprindelse; den skriver sig dog ikke som de andre Sorter Te, vi her har omtalt, fra Tebusken, men fra en helt anden Plante, den saakaldte I lex paraguayensis, der er en Slægtning af vor hjemlige Kristtorn. Paraguay-Teen er i Sydamerika det samme, som Teen er i Kina, den store Befolknings daglige Drik. Den har i det væsentlige de samme Egenskaber som Kaffe og Te, nemlig de stimulerende, hvilket her som dér skyldes Indhold af Coffein, der for øvrigt i Paraguay-Teen ikke er saa ganske ubetydeligt. Planten er hjemmehørende i det sydlige Brasilien, Paraguay og Uruguay, hvor den vokser vildt i stor Overflødighed, saa Anlæg af Plantager behøver man ikke at besvære sig med. Høsten og Behandlingen er heller ikke indviklede Spörgsmaal. Man afskærer de unge Grene, törrer dem over et Ba.a.1 af aromatisk Ved, indtil Bladene er sammenkrøllede; saa bliver de plukkede af, gaar i Knusemøllen, som forarbejder dem til fint Pulver, og endelig bliver de pakkede for Markedet. Dette ligger udelukkende i Sydamerika, nemlig foruden i Plantens Forekomstdistrikt tillige i Argentina, der aftager ikke saa ganske ringe Mængder. Konsumptionen er enorm; alene Brasilien eksporterer aarlig 190,000,000 Ibs. Man har naturligvis gjort utallige Forsøg paa at indføre dette Produkt baade paa det nordamerikanske og det europæiske Marked, men hidtil uden Held. Under det oprindelige Navn Maté har det været umuligt at arbejde det igennem. Maaske vilde det ikke være nogen helt ilde Idé at fremstille en Blanding af megen rigtig Te og lidt Maté og saa give Varen et eller andet Fantasinavn, der talte noget om Kaffe eller Te; naar saa först Blandingen var faldet i Publikums Smag, kunde man forøge Indholdet af Maté. Det skulde sikkert være den eneste farbare Vej for det sydamerikanske Produkt gennem de kultiverede Lande. 73