Vandforsyning
i smaa Kommuner i Udlandet og herhjemme

19 Selv om vi altsaa ikke, i hvert Fald hvad den nærmeste Fremtid angaar, tør gjøre os Haab om at konkurrere med Sydtyskerne, kunde der dog sikkert herhjemme udrettes noget. Men en af Betingelserne vilde rigtignok være, at Ledelsen af de smaa Vandforsyningsarbejder kom i ganske anderledes kyndige Hænder, end de i øjeblikket ere. Naar for Tiden en Kommune, en offentlig Institution, som f. Ex. et Sygehus, eller en Privatmand ønsker Drikke- vand, er det en næsten ufravigelig Regel, at man henvender sig til en Brøndborer og beder ham skaffe Vand. Saa borer han og borer og borer, lige saa længe hans Klient vil be- tale, kommer der saa Vand, er det godt, og kommer der intet, «er det ikke Brøndborerens Skyld, han har jo ikke skabt Jorden«. Nej det er selvfølgelig ikke Brøndborerens Skyld; man kan virkelig ikke forlange Ting af ham, han ikke forstaar sig paa; Fejlen er Bygherrens, der sætter en Brøndborer til at lede et Vandforsyningsarbejde; dertil hører der virkelig indgaaende tekniske og geologiske Kund- skaber. En og anden vil maaske indvende: dette er jo en privat Sag, man maa dog have Lov til at henvende sig, til hvem man vil. Men paa denne Maade bliver Brøndboring en meget dyr Ting, der bliver kastet en umaadelig Masse Penge ud af Vinduet til frugtesløse Boringer, og dette er ikke en sørgelig Sag for Arbejdsgiverne alene. Paa denne Maade er hele Vandforsyningssagen herhjemme kommen i Miskredit, ganske ligesom i Sydtyskland, før Statskontorerne bleve oprettede. Man gaar højst nødig herhjemme til at søge efter godt Drikkevand, fordi man véd, det koster. Da jeg tror, at hele dette Forhold har overordentlig Betydning, maa det være mig tilladt uden Navns Nævnelse at meddele en Begivenhed, for hvis Paalidelighed jeg kan garantere. En Jordbesidder her hjemme ønskede paa en Høj, der ragede betydelig op over alle sine Omgivelser, og som fandtes paa hans Gods, at faa en Springkilde, han hen- vendte sig til en Brøndborer og bad ham tage Sagen i Vandmaalinger, foretage af Folk, der tillige i Nærheden have andre lignende Arbejder løbende. Ved sin Stilling- er Statsteknikeren i Stand til med behørig Vægt at anbefale sine Forslag og at be- kæmpe ensidige eller kortsynede Planer, han er endog langt møre opfordret til en saadaii Optræden end den private Ingeniør. Den sidste bliver let misforstaaet, naar han tager Initiativet til Byg- ningen af en Vandledning, ligesom han ikke er i Stand til for bestandig at paatage sig Kontrollen med de af ham udførte Ar- bejder, medens disse Funktioner netop blive Statsingeniørens Sag.» 2*