Vandforsyning
i smaa Kommuner i Udlandet og herhjemme

22 træder sammen med Grensandlaget, og dette er det ældste Lag af Kridtformationen. For nu at afgjøre, hvorledes disse forskjellige Forma- tioner stille sig til Vandforsyningsspørgsmaalet, er det nød- vendigt noget nøjere at omtale de Stoffer, som de bestaa af. Hovedbestanddelen af Brunkulsformationen er Glim- mersand og Glimmerler med dens Afart Allunjord; der findes ganske vist ogsaa andre Stoffer, saasom Brunkul, plastisk Ler, Moler og Cementsten, men disse Stoffer have dels en ringe Udbredelse og ere dels ikke vandførende, saaledes at der kan sees bort fra dem. Glimmerleret er ikke vandførende, derimod er Glimmersandet det, og det vil som Regel ogsaa indeholde Vand, naar det hviler paa et vandtæt Underlag. Trods dette vil man dog i Almindelighed ingen Udbytte have af at tinde ot saadan vandførende Lag; Glimmersandet indeholder nemlig, som Navnet antyder, en stor Mængde fintkornede Glimmerblade, der i høj Grad hæmme Vandbevægelsen, saaledes at Glimmersand er langt mindre vandførende end Kullestenssaiidet, og som ogsaa have stærk Tendens til at tilstoppe Boreredskaber og Brønde, der sænkes ned heri; da tilmed Vandet som Kegel inde- holder flere jærn- og svovlholdige Forbindelser, der gjor det udrikkeligt, vil det sees, at Penge, der anvendes til Boring i Brunkulsformation, meget ofte ere spildte. Kridtformationen har tre Perioder: Grønsand, Skrive- kridt og nyere Kridt, hvoraf den første er den ældste. Grønsandet er et fortrinligt vandførende Lag, men det findes kun med Sikkerhed her i Danmark et enkelt Sted, paa Bornholm; ganske vist er der Grund til at antage, at det strækker sig under hele Landet, men i saa Fald er det i saa store Dybder, at det næppe vil kunne betale sig at trænge ned til det. Skrivekridtet er som bekjendt ikke vandførende, da til- med denne Dannelse er foregaaet meget roligt og ikke inde- holder betydeligere fremmede Lag, er det frugtestest at soge Vand i den. Det nyere Kridt bestaar ogsaa af Stoffer, der ere uigennemtrængelige for Vandet, dog danner Faksekalken en Undtagelse herfra, da den er meget vandførende. Naar man dog tiltrods herfor i de ovre Partier af den nyere Kridt træffer vandførende Lag f. Ex. i Saltholmskalken, saa beror det paa senere Paavirkninger, som Kalkstenen har været underkastet. Disse Paavirkninger ere to forskjellige. For det første have de mægtige Jokler, som i Rullestens- perioden gik hen over den nyere Kridt, øvet en betydelig