Automobil- A B C
For Automobil-Eiere og Chauffører

89 væget sig saa meget opad at det har stængt opstøtskanalen (7), vil der ikke opstaa nogen synderlig sugning i veivhuset. Naar stemplet har naadd den hoieste stilling av sugeslaget, som her samtidig biir kompressionsslag, vil dets nedre ende ha passert indtaksporten (10), saa at denne har faat fuld aapning. Vakuumet inde i veivhuset vil da suge gassen til sig under stemplet. Naar stemplet igjen gaar nedad, vil det sammenpresse den i veivhuset indsugede gas, indtil dets øvre ende aapner for opstøtsporten (7), som i figuren vist. Den sammenpressede gas vil derved med stor hastighet støtes op igjen- nem opstøtskanalen (7; folg pilen!). Saadan som stemplet nu staar, har det ogsaa aapnet ekshaustporten (8). Man kunde derfor let tænke sig at den sammenpressede gas som støtes op i cylinderen, øieblikke- lig vilde fare ut igjen gjennem ekshaustporten (8). Dette biir dog ikke tilfældet, da den opstøtte gas støter mot stempelskjoldet (5) og vil derved forandre sin retning op mot cylinderens top, saadan som den lange pil viser. Imidlertid har stemplet bevæget sig opad og lukket begge porter, og saasnart disse er lukket, vil stemplet paabe- gynde sin yderligere komprimering av den fra veivhuset opstøtte og tildels sammenpressede gas. Hver gang stemplet er paa toppen, vil gassen som før nævnt bli tændt og utove sin virkning paa stemplet, paa samme maate som under firetaktmotorer beskrevet. Naar stemplet paa sin nedgang har aapnet for portene, kunde man muligens tænke sig at den forbrukte gas da vilde strømme ut igjennem begge porter, hvorved endel av den saakaldte ekshaust vilde «slaa tilbake» til veiv- huset igjen. Dette kan imidlertid ikke ske av den grund at motoren stadig vil ha færdigblandet og sammenpresset gas inde i veivhuset. Det er derfor klart at denne sammenpressede gas stadig vil øve tryk op igjennem opstøtskanalen, og saasnart denne aapnes aldrig saa litet, vil gassen med ikke saa ganske liten kraft fare op igjennem kanalen, saadan som pilen viser, og istedenfor at slippe noget av den forbrukte gas ind i veivhuset vil den tvertinlot saa at,si «fare paa denne» og føre den foran sig, saadan som pilen viser. Derved vil den rense cylinderen helt fra toppen og ned for den brukte gas. Naar motoren gaar med en passende omdreiningshastighet, ca. 4 å 600 omdreininger pr. minut, vil utblæsningen være paa sit bedste, og motoren vil da som regel ha den største effekt. Biir derimot om- dreiningsantallet som for nævnt for stort, vil stemplet paa grund av sin voldsomme hastighet ikke holde portene aapne længe nok til at cylinderen kan faa tilstrækkelig utblæsning av den gamle og ny til- førsel av ren gas, hvorfor motoren vil avta i effekt proportionalt med (i forhold til) omdreiningsantallets stigning. Heri ligger forklaringen til at en totakt motor ikke kan kjores op i et saa stort omdreinings- antal som en firetaktmotor. Anderledes er det med firetaktmotoren, da den holder sin ventil aapen under hele slagets længde (en hel takt) og derfor faar tid nok til baade at utblæse og indsuge hvad den be- hover, selv om den kjores op i 1600 å 2000 omdreininger. Den onv