Automobil- A B C
For Automobil-Eiere og Chauffører

90 stændighet at en firetaktmotor kun skal aapne og lukke for liver anden omdreining og holder porten aapen under hele slagets længde, er ogsaa den virkelige grund til at en firetaktmotor maa ha ventiler i en eller anden form, ti stemplet lar sig ikke anordne saaledes at det selv kan lukke eller aapne for hver fjerde takt. To- og firetaktmotor en s effektforhold. Naar en tocylinders firetaktmotor som før nævnt faar samme antal eksplosioner pr. 1000 omdreininger som en éncylinders totaktmotor, og en firetaktmotoi’ kan kjores op i de før nævnte omdreiningsantal (1000—2000), mens en totaktmotor allerhøist kan tvinges op i 8 å 900, er det indlysende at totaktmotoren ikke kan opnaa mere effekt pr. cylinder end firetaktmotoren. To- og treportmotorer. Den i fig. 54 viste ventilløse totaktmotor kal- des som regel treportmotor. Det vil si: den har 3 porter istedenfor at ventilmotoren bare har 2, nemlig portene 7 og 8. Porten 10 findes derimot ikke paa en ventilmotor, da denne er erstattet med en aap- ning i veivhuset, hvorpaa der sitter en indadgaaende automatisk ventil med en svak fjær som spænder ventilen tilbake, og hvis spænd kan reguleres utenfra med en dertil anordnet skrue. Se fig. 55, Q og R, som fremstiller en totakt toportmotor konstruert baade for bensin og parafin. Som av denne figur fremgaar, vil man se at her ikke anvendes nogen forgasser. Paa disse motorer kan man nemlig bruke en liten ejektor, ofte kaldt düse. Den er i princippet en almindelig spreder. Denne spreder anbringes like i opstøtskanalens utmunding mot stemplet (se 4, 5 og 6). Idet luften farer op igjennem opstøtskanalen (7), vil den suge med sig parafin eller bensin ut av spredermundingen. Luft, bensin eller parafin vil da slaa an mot stempelskjoldet (11), hvorved den vil ta retningen op mot cylinderens top, som den lange pil viser, og alt vil foregaa som før nævnt under fig. 54. Ifald man vil bruke en saadan motor for bensin, kan man placere en almindelig forgasser nede paa sugeventilens munding (1) og sløife den her viste düse (spreder), da man som regel vil kunne anvende en forgasser mere økonomisk end en almindelig düse naar man bruker bensin; men bruker man parafin, kan forgasseren ikke brukes nede paa veivhuset, men maa altid sitte saadan at spredermundingen staar like i opstøtskanalen, som her vist; ti parafin er for tung til at kunne forstøves saa fuldstændig at ikke en stor del av den vilde bli liggende nede paa veivhusets bund. Den maa derfor sprøites direkte ind mot det hete stempelskjold, forat den samtidig med at den biir mest mulig ophetet og opnaar lei- het i vegt, kan forstøves.