Automobil- A B C
For Automobil-Eiere og Chauffører
Forfatter: O. Haugestad
År: 1920
Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).
Sted: Kristiania
Udgave: Tredje oplag
Sider: 246
UDK: 629.113 gl.
Med 267 figurer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
119
forlop fuldstændig opvarme
hele forgasseren.
Naar veiret er mildere, vil
forgasseren paa den anden
side let kunne bli for varm,
og motoren derved tape en-
del av sin effekt. Man bør
derfor anbringe en liten kap-
sel omkring varmluftroret.
Baade kapsel og roret gjen-
nembores da med flere større
huller i uregelmæssig stilling,
saadan som fig. 82, 2 viser.
Denne lille anordning paa
luftroret kaldes i almindelig-
het en mans jet. Naar forgas-
seren viser sig at bli for varm,
vrir man mansjetten sagte
rundt, saaledes at hullene
helt eller delvis falder overett 1 Lufttrøie. I 3 Ekshaustrør I 4 Forgasserens
eftersom man behøver det. 2 Mansjet. I fra motoren. luftindtak.
Motoren vil derved suge en-
del koldere luft ind, som vil avkjøle forgasseren igjen. Man kan
saaledes med dette lille apparat regulere varmen efter behag. Dette
behandles nærmere under «feil ved motorens gang».
Forgasseren Renault.
Denne forgasser avviker fra de foregaaende derved at den har en
ekstra luftventil. Ventilhuset gjør her samme tjeneste som det i fig.
77 og 78 viste mellemkammer, dog med den forskjel at bensinen
staar her inde i ventilhuset i samme høide som i flottørkammeret.
Ventilstangen med ventilerne (62 og 63) vil av sin egen tyngde holde
sig nede paa bunden av ventilhuset naar motoren suger sagte; men
naar motoren suger sterkt, vil ventilen av luftdraget løftes op ganske
sagte eftersom motoren suger sterkere, og derved aapne en luftkanal
paa ventilhusets top, hvorved motoren vil ta til sig luft direkte uten-
fra. Denne luft passerer igjennem den aapning som sees mellem
ventilhusets top og strupekammeret, og føres igjennem en spiral-
förmig kanal som ligger horisontalt, saadan som linjerne tversover
sprederkammerets øvre ende viser. Luften sættes derved i en hvirv-
lende bevægelse før den kommer ind i selve strupekammeret, og vil
(lerfor blande sig intenst med den fra sprederen opsugede tykke
blanding, hvorved denne fortyndes til den mest mulige økonomiske
gas. Luftindtaksportene sees i ventilhusets overkant like over linjen 64