Automobil- A B C
For Automobil-Eiere og Chauffører

Forfatter: O. Haugestad

År: 1920

Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).

Sted: Kristiania

Udgave: Tredje oplag

Sider: 246

UDK: 629.113 gl.

Med 267 figurer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 271 Forrige Næste
119 forlop fuldstændig opvarme hele forgasseren. Naar veiret er mildere, vil forgasseren paa den anden side let kunne bli for varm, og motoren derved tape en- del av sin effekt. Man bør derfor anbringe en liten kap- sel omkring varmluftroret. Baade kapsel og roret gjen- nembores da med flere større huller i uregelmæssig stilling, saadan som fig. 82, 2 viser. Denne lille anordning paa luftroret kaldes i almindelig- het en mans jet. Naar forgas- seren viser sig at bli for varm, vrir man mansjetten sagte rundt, saaledes at hullene helt eller delvis falder overett 1 Lufttrøie. I 3 Ekshaustrør I 4 Forgasserens eftersom man behøver det. 2 Mansjet. I fra motoren. luftindtak. Motoren vil derved suge en- del koldere luft ind, som vil avkjøle forgasseren igjen. Man kan saaledes med dette lille apparat regulere varmen efter behag. Dette behandles nærmere under «feil ved motorens gang». Forgasseren Renault. Denne forgasser avviker fra de foregaaende derved at den har en ekstra luftventil. Ventilhuset gjør her samme tjeneste som det i fig. 77 og 78 viste mellemkammer, dog med den forskjel at bensinen staar her inde i ventilhuset i samme høide som i flottørkammeret. Ventilstangen med ventilerne (62 og 63) vil av sin egen tyngde holde sig nede paa bunden av ventilhuset naar motoren suger sagte; men naar motoren suger sterkt, vil ventilen av luftdraget løftes op ganske sagte eftersom motoren suger sterkere, og derved aapne en luftkanal paa ventilhusets top, hvorved motoren vil ta til sig luft direkte uten- fra. Denne luft passerer igjennem den aapning som sees mellem ventilhusets top og strupekammeret, og føres igjennem en spiral- förmig kanal som ligger horisontalt, saadan som linjerne tversover sprederkammerets øvre ende viser. Luften sættes derved i en hvirv- lende bevægelse før den kommer ind i selve strupekammeret, og vil (lerfor blande sig intenst med den fra sprederen opsugede tykke blanding, hvorved denne fortyndes til den mest mulige økonomiske gas. Luftindtaksportene sees i ventilhusets overkant like over linjen 64