Automobil- A B C
For Automobil-Eiere og Chauffører

133 Tændingens tidspunkter benævnes fortænding (tidlig tænding), eftertænding (sen tænding). Ved tænding paa høicenter (normal tænding) forstaaes at den ind- sugede gas biir tændt nøiagtig i det øieblik stemplet er i sin høieste stilling. Tidspunktet for tændingen reguleres her med lampen, idet man stiller varmestraalen længere ut eller ind paa røret, indtil det tænder saa nær som mulig paa det tidspunkt stemplet er i sin høieste stilling. Tændingens tidspunkt avhænger ogsaa av rørets længde. At faa en motor med tændrør til at tænde nøiagtig paa høicenter er omtrent umulig. Man vil altid være nødt til at la den faa en smule fortænding, da man med lampen ikke kan regulere varmen saa nøiagtig paa millimeteren. Eftertænding vil man f. eks. ikke kunne faa med tændrør, idet eftertændingen jo maa ske efterat stemplet har passert over høicenter og saaledes begyndt sin nedadgaaende bevæ- gelse, hvorfor det ogsaa har begyndt at suge gassen tilbake igjen fra tændrøret. Ved høicenter forstaaes at veiven i sin høieste stilling danner en ret linje med veivstaken. Denne saakaldte normaltænding passer kun for motorer med 300—400 omdreininger, da veiven i en saadan motor ikke har større hastighet end at gassen naar den tændes mens veiv og veivstake danner en ret linje med hverandre, vil række sin fulde utvidelse til den tid veiven har passert nogen faa grader over høicenter, og vil derfor utøve sin fulde effekt paa stemplet i det øieblik veiv og veivstake danner en ubetydelig vinkel (med linjen E i figuren) med hverandre, saadan som linjen F viser, eller muligens før. Tændes gassen i en sagtegaaende motor for eks. ved punktet G, vil den kraft eksplosionen da utøver paa stemplet, kun virke lodret paa veivakselen og ingen eller ihvertfald liten omdreiende virkning ha paa denne, hvorfor motoren vil tape en stor del av sin effekt og begynde at banke, som man gjerne kalder det. Denne banken har en lyd omtrent som man slaar med bakken av en kniv paa en flaske. En sagtegaaende motor, med ca. 300—400 omdreininger, skal ha adskillig senere tænding end den hurtiggaaende, f. eks. med 800—1000. Dette kommer av at alting maa ha en tid til at utvikle sig. Mange vil muligens tænke at gas ingen tid behøver til at forbrænde og utvide sig (ekspandere, eksplodere); men dette er ikke tilfældet. I forhold til en- kelte andre eksplosive stoffer behøver en almindelig gasart forholdsvis lang tid til denne proces. Naar man f. eks. har fundet ut at 1 kg. bomuldskrudt kun behøver Viooooo sekund til at forbrænde, mens 1 kg. almindelig krudt behøver x/5 sekund, er det ogsaa klart at gas be- høver sin tid. Forat gassen skal række sin størst mulige utvidelse til det øieblik stemplet er paa vei til at begynde sit nedadgaaende slag, maa man gi motoren den saakaldte fortænding. Denne fortæn- dings størrelse avhænger av motorens omdreiningsantal pr. minut, og utmaales enten i grader av omdreiningen eller i millimeter i for- hold til slagets længde. Dette berøres nærmere i bokens anden del under indregulering av magneten.