Automobil- A B C
For Automobil-Eiere og Chauffører

132 M. TÆNDING OG TÆNDAPPARATER Fig. 92. Snit av tændrørsmotor. a Cylinderstep. B Tændrøret. C Etnalampe. D Stemplet. E Perpendikulær gjennem høit og lavt center. F Veivens stilling i begyndelsen av sit slag. G Veivens stilling ved almindelig fortænding. Som før nævnt under motorens takter maa gassen tændes før den kan utvikle nogen kraft. At faa den indsugede gas i en motor tændt paa den letteste og sikreste maate har været et problem som har anstrengt mangen hjerne. I motorens første tid anvendte man et saakaldt tænd- rør, lig. 92 (B). Senere gik man over til elektrisk tænding, som gjennem aarene har utviklet sig efter for- skj ellige metoder, indtil man nu synes at ha naadd høidepunktet i det velkj endte «Bosch» høispændte magnetapparat. De mest anvende- lige metoder, som indtil Boschs tid var i bruk, fremstilles her i boken delsvis skematisk hver for sig. Tænding ved tændrør. Et tændrør er tæt i den ene ende og den anden ende, som ven- der ind i motorens eksplosions- kammer, er aapen, saa at gassen under stemplets opadgaaende be- vægelse kan presses ind i røret. Se B i figuren. Tændrøret ophetes av en loddelampe (C). Disse lamper kaldes ogsaa ofte etnalamper, da de i grunden har en vulkansk virkemetode. Naar røret er ophetet saa sterkt at det er svakt mørkerødt, ansees det tilstrækkelig ophetet til at tænde gassen, og motoren er da færdig til at starte. Naar stemplet har naadd sin høieste stilling, vil gas- sen f. eks. være presset saa langt ind i røret som til pilen B i figuren, og røret er da der varmt nok til at tænde. Røret maa ikke ophetes helt ind til motoren; ti hvis det gjøres, vil det tænde for tidlig, det vil si, det vil tænde allerede mens stemplet er i begyndelsen av sit opadgaaende slag, og motoren vil da med stor kraft slaa tilbake den motsatte vei. Herav vil det let forstaaes at motorens gang avhænger for en stor del av tændingens tidspunkt.