Automobil- A B C
For Automobil-Eiere og Chauffører
Forfatter: O. Haugestad
År: 1920
Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).
Sted: Kristiania
Udgave: Tredje oplag
Sider: 246
UDK: 629.113 gl.
Med 267 figurer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
135
C
a
Fig. 93.
Leclanches element.
A Porselæns isolator
imellem brunsten
og sinkstykket.
B Positiv polskrue.
C Negativ pol.
D Kulstykket.
F, Polklemme.
G Gummibaand.
Z Sinkstangen.
denne bevægelse (elektrisk strøm). Hvad et
primærelement fortærer (konsumerer) under
sin produktion av elektrisk strøm, er sink, og
man sier derfor gjerne at et primærelement
arbeider med koldforbrænding av sink. Denne
koldforbrænding av sink foregik fra først av
med fortyndet svovelsyre, hvorved man fik en
noksaa sterk strøm; men som følge derav
blev sinken noksaa hurtig fortæret, hvorfor
svovelsyreelementet ikke godt kan benyttes
som tændapparat i automobiler. Disse pri-
mærelementer eller, som de nutildags kaldes,
galvaniske elementer skriver sig like fra om-
kring aar 1800, da italieneren dr. Luigi Galvani
utførte en række eksperimenter med forskjei-
lige dele av dyr og dyriske stoffer, hvorved
han opnaadde at paavise ganske svak elek-
trisk strøm. Den strøm han opnaadde at paa-
vise, skrev sig selvfølgelig fra de smaa be-
holdninger av salpetersyre o. s. v. som findes
i muskler og andre dyriske dele. Senere blev
hans teorier overtrumfet av hans egen lands-
mand, italieneren Alessandro Volta, som ved
hjælp av to metaller og salt- eller svovelsyre
fremstillet en ganske kraftig strøm.
Av hensyn til sin landsmand kaldte allikevel Volta trods sin viden-
skabelige strid med Galvani den strøm han paaviste, galvanisk strøm,
og apparatet hvormed han fremkaldte strømmen (to metaller og en
væske), galvanisk element, hvorfor alle primærelementer like til dato
benævnes galvaniske elementer.
Den historiske utvikling av elementer skal vi her ikke gaa nær-
mere ind paa; men kun fremstille det element som blev anvendt til
tændapparat i automobiler, og i korthet forklare hvorledes strømmen
i et saadant element opstaar.
Det element som danner grundlaget for det i automobilen be-
nyttede «tørelement», er I.eclanches briketelement (fig. 93).
Dette element har gjennemgaaende en spænding av 1,3—1,5 volt
og bestaar av en komprimert (sammenpresset) kulplate, to brunstens-
briketter og en sinkstang. Sinkstangen er isolert fra brunstensbri-
ketten ved et porselænsmellemlag, og det hele holdes sammen av to
gummibaand og er placert i et glaskar med salmiakopløsning.
De to polstykker, hvori (ion elektriske strøm opstaar, kaldes elek-
• troder. I et Leclanches element biir saaledes kullet og sinken elektroder.
Kullet kaldes den positive elektrode og sinken den negative, og det sted
paa elektroderne som forbindes med en ledningskabel, kaldes gjerne
pol. Altsaa biir B her i figuren den positive pol, og C den negative.