Automobil- A B C
For Automobil-Eiere og Chauffører

Forfatter: O. Haugestad

År: 1920

Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).

Sted: Kristiania

Udgave: Tredje oplag

Sider: 246

UDK: 629.113 gl.

Med 267 figurer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 271 Forrige Næste
142 Fig. 98 b. Forsiden av en almindelig bryter. paa fjæren, vil denne atter springe til- bake, saa begge platinastifter igjen kommer i forbindelse. Derved vil strømmen paany gaa op igjennem spo- len og igjen gjøre jernkjernen magne- tisk. Kjernen vil da atter trække Lil sig fjæren, saa strømmen paany brytes, og saasnart strømmen er brutt, vil kjer- nen slippe fjæren. Paa denne maate vil fjæren eller vibratoren, som den ogsaa kaldes, holdes i en stadig bevægelse. Disse bevægelser kaldes som regel peri- oder, og i almindelighet vil en saadan vibrator utfore ca. 50 perioder i sekun- det. Strammer man den lille skrue (10) til, vil fjæren spændes haardere og saaledes med større hastighet springe tilbake. Perioderne vil da stige i antal pr. sekund, eftersom man stram- mer skruen, dog maa der ikke gjøres formeget av dette, for derved vil fjæren tilslut bli for stiv, saa vibrationerne ophører, og man vil ingen gnist faa. Ti gnisten opstaar netop derved at strømmen hurtig brytes og sluttes, og derved faar den som før nævnt et støt opigjennem sekundærviklingen, og det er dette støt som springer over og danner gnisten. I mange tilfælde har det ogsaa hændt at automobilister har skrudd paa den lille skrue (præcisionsskruen), indtil fjærens lille jern- knast er presset helt an mot jernkjernen. Derved har de bragt istand direkte forbindelse mellem skruen (10) og jernkjernen og saaledes ingen gnist faat, idet fjæren da har tapt sin evne til at bryte og slutte strømmen og kun virker som konstant ledning, hvorigjennem strøm- men stadig cirkulerer, og elementerne saaledes hurtig u tlades. Da en automobilmotor nutildags altid har mere end 1 cylinder (som regel 4), maa man med ovennævnte system ogsaa ha 4 spoler (ruller). Disse placerer man da sammen inde i en kasse (fig. 98 a, 2), og kalder dem med ett navn rullen eller Induktoren. Man vil paa fig. 98 a se 4 polskruer paa induktorens top; fra hver av dem fores en ledning til strømfordeleren (5), og paa induktorens underkant vil man se 4 slutstykker som staar i direkte forbindelse med spo- lernes højspændte side (sekundærvikling). Fra disse slutstykker fører en høispændt kabel til hver av de 4 tændplugger, hvor den højspændte strøm, som før nævnt, springer over fra den ene til den anden av pluggens poler. Fig. 98 b fremstiller en moderne bryter set forfra. 1 er en nøkkel hvormed bryterarmen (2) kan stænges, saa at den ikke lar sig bevæge av uvedkommende. B betegner den side hvortil armen skal svinges for at sætte forbindelse til elementerne. M be- tegner den side hvortil armen skal svinges for at sætte magneten i