Automobil- A B C
For Automobil-Eiere og Chauffører
Forfatter: O. Haugestad
År: 1920
Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).
Sted: Kristiania
Udgave: Tredje oplag
Sider: 246
UDK: 629.113 gl.
Med 267 figurer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
142
Fig. 98 b.
Forsiden av en almindelig bryter.
paa fjæren, vil denne atter springe til-
bake, saa begge platinastifter igjen
kommer i forbindelse. Derved vil
strømmen paany gaa op igjennem spo-
len og igjen gjøre jernkjernen magne-
tisk. Kjernen vil da atter trække Lil sig
fjæren, saa strømmen paany brytes, og
saasnart strømmen er brutt, vil kjer-
nen slippe fjæren. Paa denne maate vil
fjæren eller vibratoren, som den ogsaa
kaldes, holdes i en stadig bevægelse.
Disse bevægelser kaldes som regel peri-
oder, og i almindelighet vil en saadan
vibrator utfore ca. 50 perioder i sekun-
det.
Strammer man den lille skrue (10) til,
vil fjæren spændes haardere og saaledes med større hastighet springe
tilbake. Perioderne vil da stige i antal pr. sekund, eftersom man stram-
mer skruen, dog maa der ikke gjøres formeget av dette, for derved
vil fjæren tilslut bli for stiv, saa vibrationerne ophører, og man vil
ingen gnist faa. Ti gnisten opstaar netop derved at strømmen hurtig
brytes og sluttes, og derved faar den som før nævnt et støt opigjennem
sekundærviklingen, og det er dette støt som springer over og danner
gnisten. I mange tilfælde har det ogsaa hændt at automobilister har
skrudd paa den lille skrue (præcisionsskruen), indtil fjærens lille jern-
knast er presset helt an mot jernkjernen. Derved har de bragt istand
direkte forbindelse mellem skruen (10) og jernkjernen og saaledes
ingen gnist faat, idet fjæren da har tapt sin evne til at bryte og slutte
strømmen og kun virker som konstant ledning, hvorigjennem strøm-
men stadig cirkulerer, og elementerne saaledes hurtig u tlades.
Da en automobilmotor nutildags altid har mere end 1 cylinder
(som regel 4), maa man med ovennævnte system ogsaa ha 4 spoler
(ruller). Disse placerer man da sammen inde i en kasse (fig. 98 a, 2),
og kalder dem med ett navn rullen eller Induktoren. Man vil paa
fig. 98 a se 4 polskruer paa induktorens top; fra hver av dem fores
en ledning til strømfordeleren (5), og paa induktorens underkant
vil man se 4 slutstykker som staar i direkte forbindelse med spo-
lernes højspændte side (sekundærvikling). Fra disse slutstykker fører
en høispændt kabel til hver av de 4 tændplugger, hvor den højspændte
strøm, som før nævnt, springer over fra den ene til den anden av
pluggens poler.
Fig. 98 b fremstiller en moderne bryter set forfra.
1 er en nøkkel hvormed bryterarmen (2) kan stænges, saa at den
ikke lar sig bevæge av uvedkommende. B betegner den side hvortil
armen skal svinges for at sætte forbindelse til elementerne. M be-
tegner den side hvortil armen skal svinges for at sætte magneten i