Automobil- A B C
For Automobil-Eiere og Chauffører

151 Magneten er det tændapparat som for tiden staar høiest i an- seelse, og som ogsaa har vist sig at være det mest stabile. Den drives altid direkte fra motoren, og producerer derved selv den strøm den behøver til tændingen. Den kan være høiregaaende, som paa fig. 103a, eller venstregaaen- de, som paa fig. 103 b. Disse alter- nativer er kun gjort forat den med bekvemhet skal kunne placeres paa hvilken som helst side av motoren. Magnetens hoveddele kan sies at være ankeret og pol- skoene (fig. 103, e), magnetkram- Fig. 104. Magnet set fra enden. 3 Ankerslutstykket (elektrode). perne, fordelingsskiven (strømfor- deleren) og kontaktbryteren. Fig. 104 viser magneten set fra enden med strømfordeleren og kontaktbryteren lagt aapen. Fig. 105 viser kapselen paalagt 4 Slæpering. 5 Sætskrue for ankerslutstykkets platina- spids. 6 Sætskrue for slæpeankerets platinaspids. 7 Spændfjær som holder slæpeankeret an mot slæperingen. med fjæren svinget indpaa, samt dækslet over strømfordeleren paa- lagt. Magneten kan i realiteten sies 8 Slæpeankeret. 16 Strømfordelerens fordelingsarm. Den samme som i fig. 99 a, (1). 17 Ebonitplate hvori strøm fordeleren er indlagt. Fig. 105. Magnet med kapselen paalagt. at være et apparat hvor strømkilden, strømfordeleren med kontaktbry- teren (fig. 99b) og spolen (Indukto- ren (fig. 95a, H) er samlet i ett. Strøm- kilden maa her sies at være de permanente mag- neter, og strøm- men (induktionen) opstaar i ankeret ved at dette svin- 19 Strømfordelerens lamel- ler. De samme som fig. 99 a, (4). 21 Slæpebroer, ogsaa kaldt brygger. 24 Polskrue for den lav- spændte ledning. 25 Fjærer som holder strømfordelerskiven fast. 116 Reguleringsarm for tændingsmomentet. Den samme som fig. 99 a, 6 og 99 b og c, (e). 118 Kontaktfjær fra pol- skruen til ankerslut- stykket. 119 Anlægsfjær for kapselen over kontaktbryteren. ges rundt og passerer tæt forbi de bløte jernkjerner (magnetens polsko) som ved hjælp av skruer staar fast til magneterne og derfor utøver magnetisk tiltrækning paa ankeret (se fig. 103, e).