Automobil- A B C
For Automobil-Eiere og Chauffører

150 Fig. 103 a. Høiregaaende magnet. (sikring) paa Induktoren fremstilles klart av B i fig. 101 b. Den er dækket med en ebonit- kapsel (fig. 95 b, A). Fig. 102 viser et koblingsskema hvor akku- mulatorens og tørelementernes ene pol er koblet til inaskingodset hver for sig. Rullen (D maa placeres saa nær kontaktbryteren (I) at ledningerne (E) ikke biir over 20 cm. Av hvilken grund biir for vidtløftig her at forklare. Magnet-tænding. Magnetismen er et længe kjendt fænomen, som særlig viser sig i den saakaldte magnet- jernsten. Denne jernerts sies fra først av at være opdaget i nærheten av Smyrna i Lille- asien, og magnetismen har hat en stor betyd- ning i den elektrotekniske utvikling, da den maa sies at være meget nær besiegtet med elektriciteten. Dette er allerede forklaret under fig. 95 a og fig. 98, hvor det nævnes at den bløte jernkjerne biir magne- tisk naar den elektriske strøm kredser rundt om den gjenneni spolens vikling o. s. v. Denne magnetisme kaldes elektromagnetisme, og varer kun saa længe strømmen staar paa. Sætter man derimot et stykke hærdet staal ind i en spiral eller spole med sterk elektrisk strøm, biir ogsaa staalstangen magnetisk, men den magnetisme som da er tildelt staalet, biir vedvarende i den saalænge staalet er hærdet og ikke utsættes for saa sterk hete at hærdningen forsvinder. Denne magnetisme kaldes da permanent magnetisme. Staalstangen vil faa en perma- nent (stedsevarende) nordpol i den ene ende og en permanent sydpol i den anden. Bøicr man stangen til den faar form av en U, kaldes det i almindelighet en magnetkrampe. Disse magnetkramper er som regel en flat staal- stang. Det er denne magnetkrampe som kan sies at være strømkilden i et magnetapparat. Naar elektrisk strøm kan frembringe magne- tisme, er det ogsaa klart at magnetisme maa kunne frembringe en slags elektrisk strøm, og den strøm magnetismen frembringer, kaldes induktionselektricitet. Det vilde bli for vidtløf- tig her at gi nogen grundig redegjørelse for hvorledes induktionselektriciteten opstaar, og det er heller ikke nødvendig for denne boks Fig. 103 b. Venstregaaende magnet. øiemed.