Automobil- A B C
For Automobil-Eiere og Chauffører

Forfatter: O. Haugestad

År: 1920

Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).

Sted: Kristiania

Udgave: Tredje oplag

Sider: 246

UDK: 629.113 gl.

Med 267 figurer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 271 Forrige Næste
149 uten at gi mere strøm til bruk. Er spændingen i tørelementerne høiere end i akkumulatoren, vil elektriciteten i tørelementerne strømme over fra tørelementerne til akkumulatoren, uten at man egentlig merker nogen økning i dennes kraft. Er spændingen i akkumulatoren høiere end i tørelementerne, vil elektriciteten i akkumulatoren strømme over paa tørelemen- terne, saalænge spændingen er høiere, uten at man derfor merker nogen økning i elemen- ternes strømstyrke. Med andre ord: Primære og sekundære elementer kan ikke brukes i serie. Rullen D i fig. 101 a er fremstillet i tversnit av H. Dette er den samme rulle som i princippet er fremstillet i fig. 95 a; men med den forskjel at rullen H i fig. 101 a har kon- densator. Denne er betegnet ved de korte stiplede linjer som staar i forbindelse med skruen længst tilhøire. Kondensatoren tjener til at opsamle den over- flødige strøm som biir anvendt til hver gnist, for atter at sende denne opsamlede overflødige strøm fra sig op igjennem sekundærviklingen. Kondensatoren behandles nærmere under magneten. G i fig. 101 a er en fjær som sættes i forbindelse med godset fra en saakaldt oversprangspol (lynavleder). Hvis nemlig spændingen i rullen biir for høi, kan strømmen springe over fra en anden spids og til den spids som staar i forbindelse med fjæren, og igjennem fjæren ut paa maskingodset, hvor den forsvinder. Denne lynavleder Fig. 101 b. Sikring paa induktoren. Fig. 102. Koblingsskema hvor akkumulatorens og tørelementernes ene pol er koblet til maskingodset hver for sig. (Bokstaverne er de samme som i fig. 101 a).