Automobil- A B C
For Automobil-Eiere og Chauffører
Forfatter: O. Haugestad
År: 1920
Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).
Sted: Kristiania
Udgave: Tredje oplag
Sider: 246
UDK: 629.113 gl.
Med 267 figurer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
149
uten at gi mere strøm til bruk. Er spændingen
i tørelementerne høiere end i akkumulatoren,
vil elektriciteten i tørelementerne strømme
over fra tørelementerne til akkumulatoren,
uten at man egentlig merker nogen økning i
dennes kraft. Er spændingen i akkumulatoren
høiere end i tørelementerne, vil elektriciteten
i akkumulatoren strømme over paa tørelemen-
terne, saalænge spændingen er høiere, uten at
man derfor merker nogen økning i elemen-
ternes strømstyrke. Med andre ord: Primære
og sekundære elementer kan ikke brukes i
serie. Rullen D i fig. 101 a er fremstillet i
tversnit av H. Dette er den samme rulle som
i princippet er fremstillet i fig. 95 a; men med
den forskjel at rullen H i fig. 101 a har kon-
densator. Denne er betegnet ved de korte
stiplede linjer som staar i forbindelse med
skruen længst tilhøire. Kondensatoren tjener til at opsamle den over-
flødige strøm som biir anvendt til hver gnist, for atter at sende denne
opsamlede overflødige strøm fra sig op igjennem sekundærviklingen.
Kondensatoren behandles nærmere under magneten.
G i fig. 101 a er en fjær som sættes i forbindelse med godset fra
en saakaldt oversprangspol (lynavleder). Hvis nemlig spændingen i
rullen biir for høi, kan strømmen springe over fra en anden spids
og til den spids som staar i forbindelse med fjæren, og igjennem
fjæren ut paa maskingodset, hvor den forsvinder. Denne lynavleder
Fig. 101 b.
Sikring paa induktoren.
Fig. 102. Koblingsskema hvor akkumulatorens og tørelementernes ene pol er koblet
til maskingodset hver for sig. (Bokstaverne er de samme som i fig. 101 a).