Automobil- A B C
For Automobil-Eiere og Chauffører

27 Fig. 13 c. Grafisk fremstilling av hvorledes patentakselen 13 b virker. Pilen E betegner vognens kj øreretning. Punktet Mi betegner aksellegemets tap. O betegner hjultappens stilling hængende lodret over akselen saa længe hjulet ikke støter imot noget. Punkt M2 betegner vognakselens stilling idet hjulet har støtt mot stenen. Den stiplede linje som gaar igjennem punktet M, M2 og i en bue gjennem M, og M4 og ender i en pil, beskriver vognakselens fremstøt indtil hjulet har passert over stenen. Følger man pilen E gjennem punktet O og i en bue over til O1; vil man se at hjultappen idet hjulet støter mot stenen, biir holdt tilbake i den stilling linjen R viser, indtil trækket paa den biir saa sterkt at hjulet pludselig glipper over stenen, hvorved hjultappen hurtig vil beskrive buen O og indta stillingen O15 mens vognens virke- lige aksel kun er naadd til punktet M3. Naar vognen er kommet saa langt at hjulringen atter gaar av stenen, som den stiplede cirkel viser, vil punktet Ot, som er hjultappen, bli hængende lodret over punktet M, og derved atter være i sin normale stilling. vogn stadig skulde anvende mere eller mindre kraft for at faa den til at gjøre de svingninger man ønsker, vilde man paa ganske kort tid bli overanstrengt ved at kjøre en automobil. Derfor er styre- apparaterne paa automobiler nu konstruer! saaledes at de virker ved anvendelse av en ubetydelig kraft. I automobilens første tid anvendte man en stang som man svinget til motsat side av den bilen skulde gaa. Nu er man derimod helt gaat over til rat (styrehjul), som svinges til den side vognen skal gaa (se fig. 7 a, 70). Dette rat sitter paa en aksel som gaar igjennem en tube (41). Akselen er som regel et ror hvorigjennem atter kan fores 2 aksler, én for regulering av gastilførsel og én til regulering av tændingen. Den første av disse aksler er igjen et rør hvorigjen- nem den sidste gaar som en tynd massiv aksel. Disse aksler er i den øvre ende fæstet til hver sin arm, som bevæger sig paa en bue som sitter fast paa rattet (se fig. 7 a, 71, 72 og 73); disse biir utfør- ligere behandlet senere. Ratakselen gaar ned igjennem snekkehuset (17) og hviler i kanonlagere (se fig. 14 a) eller i kulelagere (se fig. 14 c).