Automobil- A B C
For Automobil-Eiere og Chauffører

29 akselens center naar hjulene staar ret. Cirkelen Z viser da vogn- hjulet staaende paa den horisontale linje D. Vrides hjultappen over saa meget som til linjen G, vil den samtidig synke ned til skjærings- punktet med buen F, som er den linje som betegner hjultappens ver- tikale bevægelse. Hjulet vil da indta den stilling som halvcirkelen E viser, og derved, som det sees, ha sunket en del under linjen D, samtidig som den er skutt frem, hvorved vognens forende i virkelig- heten loftes saa meget som hjultappen synker. Vrir man hjultappen helt over til linjen C, vil den yderligere ha sunket til skjæringspunkt F, samtidig som hjulet da skytes helt frem til halvcirkelen U, og derved synke helt ned til horisontallinjen H. Følger man nu linjen B nedover til dens skjæringspunkt med samt- lige cirkler og betragter linjen H som det faste veilegeme, vil man se at cirkelen Z betegner den høide som forakselens plan i virkelig- heten er loftet over veien, mens hjulet ifølge halvcirkelen U staar nedpaa veien, som er linjen H. Det er da indlysende at vognens tyngde altid vil forsoke at vri hjulet tilbage i ret stilling. Dødgang i styremekanismen. Naar man har brukt en vogn en længere tid, vil man opdage at det er begyndt at bli dødgang (las- bevægelse) i rattet, saaledes at man kan bevæge dette flere grader til begge sider uten at man nierker nogen virkning paa styre- mekanismen. Dette kommer hovedsagelig av at vognen stadig ryster og skaker under kjoringen, samt at forhjulene ustanselig under kjør- selen faar støt til begge sider av veiens ujevnheter (stener og lig- nende), saa at hele styreforbindelsen stadig staar i en rystende og slirkende bevægelse i sine forbindelsesled. Dette vil selvfølgelig i tidens løp utøve en ikke saa liten slitage i samtlige bindeled, baade i snekkeskruen og segmentet. Naar en saadan dødgang opdages, bør man straks undersøke hvor den ligger, og faa den rettet. Ti hvis en dødgang er opstaat og ikke straks biir rettet, vil den, som man kalder det, «gaa paa», det vil si utvide sig og bli større. For at undersøke hvor dødgangen ligger, lar man først en mand slirke frem og tilbake med rattet ganske løselig, mens man selv ønten føler over leddene med haanden eller følger dem med øinene. Finder man da ikke nogen storre slirk i disse, gaar man over til at undersøke om dødgangen ligger i rattet. Hvis saa er, kan dette ofte skyldes slitage i kulelagerne, hvis der er saadanne. Man skruer da klemskruen (fig. 14 c, F) nogen tørn tilbake, saa at den er løs. Saa tar man en stor nøkkel, likegyklig hvad slags, og sætter til kulebanen (D) ganske forsigtig, indtil rattet foles at gaa nogenlunde fast, og sætter derpaa atter til klemskruen (F), forat ikke kulebanen skal løsne. Man maa under en saadan tilsætning være forsigtig, saa man ikke sætter kulebanen helt fast, saa rattet biir staaende; ti lilt dødgang maa der altid være. Videre maa man passe paa at tilsæt- ningen sker med rattet svinget helt til den ene eller anden side, da •den slitage som er opstaat, altid ligger i midten av rattets bevægelse,