Automobil- A B C
For Automobil-Eiere og Chauffører

Forfatter: O. Haugestad

År: 1920

Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).

Sted: Kristiania

Udgave: Tredje oplag

Sider: 246

UDK: 629.113 gl.

Med 267 figurer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 271 Forrige Næste
64 inderside, som 10 viser. Da bremsetrommen sitter direkte fast paa hjulet, forstaaes at bremsekraften lier virker direkte paa bakhjulet likesom ved haandbremsen. Haandbremsevippen (7) som ved roden (8) staar i forbindelse med bremsebaandets tvingearm, virker paa trommens ytterside som haandbremser i almindelighet. Paa forbin- delsesroderne mellem vipperne og tvingearmen kan man se justerings- led hvormed man kan stramme bremserne efter behag. Disse 2 bremsetvinger ligger den ene over den anden i en aapning gjennem rammen, hvori de kan bevæge sig og samtidig har sin styring. Fig. 7 a, 74 viser haandbremsevippen set ovenfra. Man kan her kun se den øverste, altsaa haandbremsevippen, da foLbremsevippen ligger ret under. Følger man forbindelsen fra fotbremsepedalen fig. 7 a, 43 bak- over, træffer man paa 52, som er bremsepedalens aksel; paa dejine sitter en tvingearm med justeringsled paa forbindelsesroden (66) som fører til undre vippe. Fra undre vippes ender fører atter forbindelses- roderne 82 til ekspanderens tvingearm. Disse roder (82) er som regel tynde staaltrosser og bor derfor helst i dette tilfælde kaldes træk- liner. Disse kan strammes ved at lose klemskruen i den lille klemme som kan sees paa vippens ender, og trække linen stram og derpaa atter sætte klemmen til. Træder man pedalen (43) frem, vil mellem- roden (66) trække paa vippens midtpunkt, hvorved vippen selv vil avbalansere kraften likt paa begge tvingearmer. Følger man fra haand- bremsespaken (54), hvis aksel ligger under transmissionsslagbeiten (62), vil man længere bak træffe paa haandbremsens mellemrod (65), som fører til den anden vippes midtpunkt og virker paa samme maate som nævnt under fotbremsen. I de fleste automobiler er dog fotbremsen anbragt paa en bremse- tromme som sitter paa selve vekselhusets hovedaksel (se fig. 31 c). Paa tvingeakselen (9) er anbragt tvingearmen (5), som ved den før nævnte mellemrod staar i forbindelse med fotbremsepedalen. Træder man pedalen ind, vil tvingearmen svinge akselen rundt ca. en kvart omdreining, og tvingerne (14), som er et skraaplan, vil da indskrænke sin indbyrdes avstand og fore løperullerne (7) paa bremsebaandet tættere sammen og derved tvinge bremsebaandet (15) sammen om- kring bremsetrommen (11). Spiralfjæren (8) er kontrafjær som spænder bremsebaandet tilbake i sin stilling, naar pedalen slippes op. Ved dette system kan der utoves en enorm kraft paa bremsetrommen. Hvis tvingerne er rigtig indstillet, kan man uten at træde bremse- pedalen synderlig haardt, sætte bremsetrommen momentant fasi, saa- ledes at bakhjulene derved samtidig biir staaende stille selv om vognen ved sin træghet føres videre flere meter henad veien. Den kraft som her utøves, kommer direkte paa cardanakselen og differentialen, hvor- for differentialen eller cardanhjulet ofte rives i flere stykker ved en hurtig og uforstandig bremsning efter dette system. En anden bremseindretning som ligger i selve bakakselen, men hvis kraft allikevel virker direkte paa differentialen og cardanen, er