Automobil- A B C
For Automobil-Eiere og Chauffører
Forfatter: O. Haugestad
År: 1920
Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).
Sted: Kristiania
Udgave: Tredje oplag
Sider: 246
UDK: 629.113 gl.
Med 267 figurer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
64
inderside, som 10 viser. Da bremsetrommen sitter direkte fast paa
hjulet, forstaaes at bremsekraften lier virker direkte paa bakhjulet
likesom ved haandbremsen. Haandbremsevippen (7) som ved roden
(8) staar i forbindelse med bremsebaandets tvingearm, virker paa
trommens ytterside som haandbremser i almindelighet. Paa forbin-
delsesroderne mellem vipperne og tvingearmen kan man se justerings-
led hvormed man kan stramme bremserne efter behag. Disse 2
bremsetvinger ligger den ene over den anden i en aapning gjennem
rammen, hvori de kan bevæge sig og samtidig har sin styring. Fig.
7 a, 74 viser haandbremsevippen set ovenfra. Man kan her kun se
den øverste, altsaa haandbremsevippen, da foLbremsevippen ligger ret
under. Følger man forbindelsen fra fotbremsepedalen fig. 7 a, 43 bak-
over, træffer man paa 52, som er bremsepedalens aksel; paa dejine
sitter en tvingearm med justeringsled paa forbindelsesroden (66) som
fører til undre vippe. Fra undre vippes ender fører atter forbindelses-
roderne 82 til ekspanderens tvingearm. Disse roder (82) er som regel
tynde staaltrosser og bor derfor helst i dette tilfælde kaldes træk-
liner. Disse kan strammes ved at lose klemskruen i den lille klemme
som kan sees paa vippens ender, og trække linen stram og derpaa
atter sætte klemmen til. Træder man pedalen (43) frem, vil mellem-
roden (66) trække paa vippens midtpunkt, hvorved vippen selv vil
avbalansere kraften likt paa begge tvingearmer. Følger man fra haand-
bremsespaken (54), hvis aksel ligger under transmissionsslagbeiten
(62), vil man længere bak træffe paa haandbremsens mellemrod (65),
som fører til den anden vippes midtpunkt og virker paa samme maate
som nævnt under fotbremsen.
I de fleste automobiler er dog fotbremsen anbragt paa en bremse-
tromme som sitter paa selve vekselhusets hovedaksel (se fig. 31 c).
Paa tvingeakselen (9) er anbragt tvingearmen (5), som ved den før
nævnte mellemrod staar i forbindelse med fotbremsepedalen. Træder
man pedalen ind, vil tvingearmen svinge akselen rundt ca. en kvart
omdreining, og tvingerne (14), som er et skraaplan, vil da indskrænke
sin indbyrdes avstand og fore løperullerne (7) paa bremsebaandet
tættere sammen og derved tvinge bremsebaandet (15) sammen om-
kring bremsetrommen (11). Spiralfjæren (8) er kontrafjær som spænder
bremsebaandet tilbake i sin stilling, naar pedalen slippes op. Ved
dette system kan der utoves en enorm kraft paa bremsetrommen.
Hvis tvingerne er rigtig indstillet, kan man uten at træde bremse-
pedalen synderlig haardt, sætte bremsetrommen momentant fasi, saa-
ledes at bakhjulene derved samtidig biir staaende stille selv om vognen
ved sin træghet føres videre flere meter henad veien. Den kraft som
her utøves, kommer direkte paa cardanakselen og differentialen, hvor-
for differentialen eller cardanhjulet ofte rives i flere stykker ved en
hurtig og uforstandig bremsning efter dette system.
En anden bremseindretning som ligger i selve bakakselen, men
hvis kraft allikevel virker direkte paa differentialen og cardanen, er