Automobil- A B C
For Automobil-Eiere og Chauffører
Forfatter: O. Haugestad
År: 1920
Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).
Sted: Kristiania
Udgave: Tredje oplag
Sider: 246
UDK: 629.113 gl.
Med 267 figurer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
65
den i fig. 29 a og b fremstillede (se 2, 3 og 4). Fig. 29 b viser cardan
og differential med bremsetrommen lagt aapen. Herav vil man se at
denne differential har en langt større motstandskraft end den alminde-
lige, derved at den har to utvekslingsdrevpaa selve differentialkrydset,
som staar i forbindelse med hjulakslernes clifferentialdrev, som her
har to forskjellige diametre, saaledes at det ene bevæger sig indenfor
det andets kamgang. I de fleste tilfælde er bremserne nu helt inde-
lukket saaledes at støv, sand o. s. v. ikke kan naa dem. Der livor
fotbremsen ligger ved vekselhuset, er den beskyttet av maskinkapselen,
og haandbremsen, som ligger i bakhjulet, er som regel lagt indvendig
i trommen istedenfor fotbremsen, og virker som ekspansionsbremse;
se fig. 23 b, 7 som viser et bakhjul med haandbremsen lagt indvendig
i trommen. I enkelte tilfælde findes fotbremsen ogsaa lagt helt inde
i vekselhuset som i fig. 33, kun med en skillevæg imellem, saaledes
at smørestoffet i vekselhuset ikke kan komme ind mellem bremse-
baandet og trommen (se fig. 33, 25, 26, 27 og 2s).
G. CLUTCH OG UNIVERSALLED
Clutchen er en friktionsforbindelse (friktionskupling) mellem
motoren og vekselhuset (gearboksen). Den kan ha hoist forskjellig
form og virke paa hoist forskj ellig maate; men i princippet er den
i alle tilfælde beregnet paa friktion. Den mest almindelige er den
saakaldte lærclutch. Den er placert inde i motorens svinghjul og
virker direkte imot dettes inderside. Svinghjulet er derfor utdreiet
konisk indvendig saaledes at det frembyder et stigende friktionsfelt
for den nævnte clutch (friktionskupling). Disse clutcher kan være
utadgaaende som i fig. 35 eller indadgaaende som i fig. 36. Den ut-
adgaaende er dog den mest praktiske.
Fig. 35 a viser en av de mest fuldkomne av de utadgaaende clutcher.
Den er særlig praktisk, for det forste ved sin automatiske oljetilførsel
(II); for det andet ved spændfjæren (G) som stadig holder clutchen
passe an mot svinghjulet saalænge der er noget igjen av læret; for
<let tredje derved at dens universalled (universalkupling) er helt ind-
kapslet, først ved klokken (N), dernæst ved læret (P), som er be-
vægelig og derved gir mellemakselen anledning til at bevæge sig frit
eftersom dennes brytning med motorakselens akse kræver det; for
det fjerde derved at den er meget let at montere av og paa, kun ved
at løse de skruer som her vist i samtlige dele. I den fordypning
(lopegrav) hvorigjennem pilen J forer, ligger uttræksgaffelen eller
ringen, som den ogsaa kaldes. Denne gaffel eller ring staar i for-
bindelse med clutchpedalen paa den maate som i fig. 35 b vist (se
2 og 3). Naar pedalen trædes frem, vil tvingearmen (3) ved hjælp av
5