Automobil- A B C
For Automobil-Eiere og Chauffører

Forfatter: O. Haugestad

År: 1920

Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).

Sted: Kristiania

Udgave: Tredje oplag

Sider: 246

UDK: 629.113 gl.

Med 267 figurer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 271 Forrige Næste
65 den i fig. 29 a og b fremstillede (se 2, 3 og 4). Fig. 29 b viser cardan og differential med bremsetrommen lagt aapen. Herav vil man se at denne differential har en langt større motstandskraft end den alminde- lige, derved at den har to utvekslingsdrevpaa selve differentialkrydset, som staar i forbindelse med hjulakslernes clifferentialdrev, som her har to forskjellige diametre, saaledes at det ene bevæger sig indenfor det andets kamgang. I de fleste tilfælde er bremserne nu helt inde- lukket saaledes at støv, sand o. s. v. ikke kan naa dem. Der livor fotbremsen ligger ved vekselhuset, er den beskyttet av maskinkapselen, og haandbremsen, som ligger i bakhjulet, er som regel lagt indvendig i trommen istedenfor fotbremsen, og virker som ekspansionsbremse; se fig. 23 b, 7 som viser et bakhjul med haandbremsen lagt indvendig i trommen. I enkelte tilfælde findes fotbremsen ogsaa lagt helt inde i vekselhuset som i fig. 33, kun med en skillevæg imellem, saaledes at smørestoffet i vekselhuset ikke kan komme ind mellem bremse- baandet og trommen (se fig. 33, 25, 26, 27 og 2s). G. CLUTCH OG UNIVERSALLED Clutchen er en friktionsforbindelse (friktionskupling) mellem motoren og vekselhuset (gearboksen). Den kan ha hoist forskjellig form og virke paa hoist forskj ellig maate; men i princippet er den i alle tilfælde beregnet paa friktion. Den mest almindelige er den saakaldte lærclutch. Den er placert inde i motorens svinghjul og virker direkte imot dettes inderside. Svinghjulet er derfor utdreiet konisk indvendig saaledes at det frembyder et stigende friktionsfelt for den nævnte clutch (friktionskupling). Disse clutcher kan være utadgaaende som i fig. 35 eller indadgaaende som i fig. 36. Den ut- adgaaende er dog den mest praktiske. Fig. 35 a viser en av de mest fuldkomne av de utadgaaende clutcher. Den er særlig praktisk, for det forste ved sin automatiske oljetilførsel (II); for det andet ved spændfjæren (G) som stadig holder clutchen passe an mot svinghjulet saalænge der er noget igjen av læret; for <let tredje derved at dens universalled (universalkupling) er helt ind- kapslet, først ved klokken (N), dernæst ved læret (P), som er be- vægelig og derved gir mellemakselen anledning til at bevæge sig frit eftersom dennes brytning med motorakselens akse kræver det; for det fjerde derved at den er meget let at montere av og paa, kun ved at løse de skruer som her vist i samtlige dele. I den fordypning (lopegrav) hvorigjennem pilen J forer, ligger uttræksgaffelen eller ringen, som den ogsaa kaldes. Denne gaffel eller ring staar i for- bindelse med clutchpedalen paa den maate som i fig. 35 b vist (se 2 og 3). Naar pedalen trædes frem, vil tvingearmen (3) ved hjælp av 5