Automobil- A B C
For Automobil-Eiere og Chauffører

Forfatter: O. Haugestad

År: 1920

Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).

Sted: Kristiania

Udgave: Tredje oplag

Sider: 246

UDK: 629.113 gl.

Med 267 figurer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 271 Forrige Næste
76 Fig. 44. Helblok cylinderstop med tilhørende dele. 4 Cylinderstøpet, hvor alle | 6 cylindrer kan sees staa- j 9 ende i selve kjøletrøien, , saaledes at kjølevandet 10 kan cirkulere frit om- I kring den og virke jevnt | rundt hele cylinderen. 12 Pilene med lynslag viser hvor hver enkelt av de øvrige dele skal sit te fastskrudd. 88 Prøvekran. Styring for ventilstæn- gerne. Pakningsplate mellem rammen og cylinder- støpet. Kappe over kjøletrøien som sitter fastskrudd med de i pilene hæn- gende skruer. Skruelok over ventil- 5 Tændplug. huset (se samme nr. Hg. 7 a). Fig. 45 viser en hel- bloksmotor fuldt sam- mensat,men halvt gj en- nemskaaret saa at cy- linder, stempel, rod (veivstake), veiv (krumtap) og ventiler o. s. v. kan sees. I den todelte blok er cylinderstøpet i 2 dele med 2 cylindrer i hver blok, saa disse kan fra- skrues rammen hver for sig, som fig. 43a viser. Der findes ogsaa endel helt byggede motorer, d. v. s. at hver enkelt cylinder er støpt for sig saa de kan av- og paa- skrues enkeltvis uten at være avhængig av hverandre. Dette er i mange tilfælde meget praktisk, f. eks. om en stempelfjær springer, eller et lager trænger tilsætning eller ind- skrapning, saa behover man kun at ta den ene cylinder av istedenfor den hele blok. En hel- bygget motor ser om- trent ut som fig. 53. Fig. 46 a viser en al- mindelig ventilmotor lagt med undersiden (rammen) op, saaledes. at veivakselen med svinghjulet og ekscen- terakselen kan sees ind- lagt i sine respektive lagere, samt ekscenter- akselen fremstillet for sig nedenunder. Bærelagrene i rammens ender kaldes oftest ramlagere, mens det midtre bærelager kaldes midtbæringen eller mellemb ær ingen. Paa motorer med mere end 4 cylindrer er der henholdsvis to eller flere mellembæringer.