Automobil- A B C
For Automobil-Eiere og Chauffører

Forfatter: O. Haugestad

År: 1920

Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).

Sted: Kristiania

Udgave: Tredje oplag

Sider: 246

UDK: 629.113 gl.

Med 267 figurer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 271 Forrige Næste
83 (ekshaustventilen), saa at de forbrukte luft- og bensinpartikler atter kan strømme frit ut (se slagstilling 4). Naar stemplet har naadd sin høieste stilling, har det blæst ut den forbrukte gas, og ved trægheten i svinghjulet vil dette fortsætte sin vandring paa ny og atter paabegynde sit sugeslag som i slagstilling 1 vist. Disse 4 skiftende processer vil paa denne maate vedlikeholde motorens jevne gang. Da kraft som før nævnt er og altid maa være en bevægelse, og kraftens størrelse avhænger av den energi som er opsamlet, vil motorens hestekraft avhænge av den hastighet hvormed den bevæger sig rundt, og den vegt den orker at trække med sig i sin roterende bevægelse, med andre ord: En maskins hestekraft — vegten gange veien. Dette behandles nærmere under motorens heste- kraft. Det er derfor klart at tyngdepunktet i en motors konstruktion ligger i at faa den til som før nævnt at opsamle den størst mulige energi i det mindst mulige volum. Hvis dette skal ske, er det ogsaa klart at et ganske litet rum som skal holde en stor energi bundet, maa i forste række være absolut tæt, baade hvad stempel og ventiler angaar. Til at opnaa absolut tæthet bidrager i første række oljen, som behandles under smøringssystemer. Ventiler. Som for nævnt kan en motors ventiler ha høist forskj ellig form og arbeide paa høist forskj ellig maate. De benævnes ogsaa derfor efter sin form og bevægelse. De i bruk mest almindelige er sæte- ventiler og glideventiler. Sætevenlilen (kegleventilen) (fig. 49 a, ogsaa fremstillet i fig. 43 a og b, samt i fig. 45) er den mest almindelige, særlig av den grund at den skaffer varig tæthet og er lettest at indslipe, da den har kegleform og hviler mot et konisk sæte (se fig. 45, 12 og 14, eller fig. 43 b, 13 og 4). Den sliter sig derfor ikke let utæt; ti eftersom den sliter sig ned, vil sætets koniske form stadig byde nyt slitefelt, som samtidig vil holde den i styring saa den ikke faar anledning til at slirke frem og tilbake i sætet (se fig. 49 a). Dette er derimot ikke tilfælde med klap ventilen (fig. 49 b), da den hviler paa flatt sæte som ingen styring kan byde under slitagen. Den vil derfor straks begynde at faa en sidebevægelse samtidig med sin op- og nedadgaaende bevægelse og derved straks slite det flate sæte ujevnt. Dertil kommer at den heller ikke gaar saa lydlost som kegleventilen. * 6*