Automobil- A B C
For Automobil-Eiere og Chauffører

84 Fig. 50. Glideventiler. A Cylinderstøpet. B Pumperod ekscenter- stang for oljepumpen). C Kulelager. E Ekscenterakselen. Fi Glideventilens riflede væg. Disse rifler er meget smaa og tj ener til at træk- | ke oljen med sig under gangen. F2 Indre ventil. K Cylinderens top. M Ekscenterroder(stænger) for ytre ventil. N Ekscenterroder(stænger) for indre ventil. O Til- og avløpsporter (indtak og ekshaust). P Stemplet. R Ventilernes føringsled. Glideventilen (sleideri). Glideventilen har faat sit navn glideventil eller sleid, fordi den altid bevæger sig jevnt glidende mol en flate istedenfor som sæteventilen at bli løftet pludselig op og derpaa igjen sluppet ned. Disse glideventiler er i de fleste tilfælde cylindriske og glider op og ned den ene inde i den anden. En av de bedste og mest almindelige glideventiler er Knights patent, som fremstilles i lig. 50. Disse ventiler brukes paa en stor del av de bedste automobiler som findes i handelen. De er forst og fremst at foretrække paa grund av den ubetingede lydløshet hvormed de arbeider, og dernæst er de meget lange, saa de faar et meget stort glidefelt mol hverandre. Slitagen ophæves ogsaa ikke mindst av den grund at deres bevægelse (ekscentricitet) er meget liten, da portene ior til- og avløp har sin længde tversover ventilen, og deres bredde op og ned er meget liten (se fig. 50, O). Motorer med skider kaldes populært ventilløse. Denne betegnelse er dog teknisk set ikke rigtig. Disse porter ligger like overfor hverandre i begge ventiler, saa- ledes at de falder overett paa et bestemt punkt av ventilens bevægelse og derved aapner for til- eller avløp. Da begge altid er i bevægelse under motorens gang, kan man ikke kalde nogen av dem indtaks- ventil (sugeventil) eller ekshaustventil; men derimot kan man kalde portene paa den ene side tilløpsport (indtak) og paa den anden side avløbsport (ekshaust). Se fig. 51, o og 4, som viser en sleidmotors 4 takter.