Læren om haandværks redskaber

'140 Den sædvanligste Form af Trawanger er to femsidige Prismer hvis Gjennenisnit er som Fig. 87 viser; for Stobejern derimod er den sædvanligste to Prismer, der foroven ere tagformigt afstraaede saa- ledes som Fig. 88 viser; paa nogle Drejerbamke finder man ogsaa kun den ene Vange afskraaet, men den anden foroven flad; undertiden forstærker man og Vangerne ved at give dem paa begge Sider Rib« ber, saaledes som Fig. 89 og 90 vise, saa at der ofte netop bliver saamegen Aabm'ng mellem dem, nt Klemmestruerne kunne gaae der, hvilket er sårdeles hensigtsmæssigt. Et Profil der ofte træffes ved en- gelste Drejerbænke er den Fig. 91 afbildede. Un- dertiden stöber man og Vangerne bule, saa at de have Gjennernsnittet Fig. 92. Undertiden lægger man ovenpaa Trævanger en Bane af Stobejern, saa at de derved faae Profilet Fig. 93/ undertiden udfylder man og med et stærkt Stykke stivt helst me- get kortfibret Tra', saasom tort Avnbog, knudret Eg, Skovabild, Tax, Mahogni odl. den underste Deel af Formen, Fig. 90, saa at Profilet bliver som i Fig. 94. Træet fastsættes da ved Bolte med forsænkede Hove- der, der paa Træets Side ligge i en Skinne af Iern; disse gaae omtrent t et Qvarteers Afstand fra hver- andre igjennem i to Retninger, saaledes som depunk- terede Linier vise; dette giver en overordentlig stor Stivhed, og tillader imsten aldeles ikke Vangerne