Læren om haandværks redskaber

142 syner det med en afhovlet Metalbane, eretSporgs- maal, fom jeg ikke tor ubetinget besvare bejaende, ffjondt man paa nyere engelske Drejerbænke næsten altid finder Stobejern allene. in I Almindelighed stober man begge Vangerne i eet Stykke, og giver dem paa flere Steder Tvlrr> forbindelsesstykker, hvilke samtlige ff»lle ligge saa langt ned med Underkanten, at de ikke ere til Hinder for ar Dokkerne og deres Klemmeskruer frit kunne gaae over dem. .Hvis ikke saadanne Tver- stykker dog alligevel vare noget til Ulejlighed, hvis man netop stal trække Klemmeffruerne til paa det Sted, hvor et saadant ligger, og selv naar de skulle gaae forbi dem, eller hvis de ikke tabde en stor Deel af den Nytte og i andre Henseender ere ubeqvemme ved at være saa udbojede, at de ikke vare til Hin- der, da kunde man egentligen ikke lægge formange, thi hvis de ikke ere stærkt Udbojede/ stivne de betl), deligt; men da dette ikke lader sig gjore, saa sletter man kun 1 eller paa lange Drejerblvnke 2 eller 3. Vil man imidlertid anvende megen Omhu paa Drejer- bænkens Nøjagtighed, da er det sikkerligt bedre, at sisbe hver for sig, da man saaledes kan nsjagtigen afhsvle de indvendigt liggende Sider, og næsten kb tere faae dem parallele, end om man (løbte dem i eet Stykke. I Almindelighed ere Vangerne heelt igjennem prismariffe/ saaledes at Profilet af deres