Læren om haandværks redskaber

150 kun Dokkerne passe. Nederdelen af Dokkerne, der anvendtes paa denne Bane, vare forneden forsy' nede med to næsten halvcylindriffe Fordybninger, og havde t Midten mellem begge disse et Hul med en Skrucmsttrik og paa hver Side af Hul- . let i nogle Tommers Afstand en Tap, saaledes at Hullet og de to Tapper laae i en Linie efter Cylindrenes Længde omtrent midt imellem oem. Underneden laae et Stykke Jern, der ligeledes var forsynet med to nlrsien halvcylindriste Fordybninger, der svarede til Fordybningerne i Dokkernes Grund- flade; endvidere vare to Huller, hvori Tapperne i Dokken passede, og et Hul lige under Mottrikken, igjennem hvilket gik en Skrue/ der saaledes tjente til at faststille Dokkerne paa Cylindrene. Saavidt mig er bekjendt opnaaede man paa denne Maade saa stor en Noiagtighed og Fasthed, som paa no- gensomhelsi anden og med langt ringere Bekostning. Det er en Selbfolge, at hvis man til meget lange Drejerbænke vilde anvende Cylindre, da inaatte disse lige saa vel som et Prisme virre understottede paa flere Steder for at de ikke skulle boje sig; men dette medfører ikke egentlig nøgen videre Ube- gvemmelighed, da man let kan tage de Stykker, der ffulle gaae over Opstanderne af, og sirtte dem paa iøjen paa disses anden Side. Hvis Cylindrene ikke