Læren om haandværks redskaber

163 bearbejdes, fortjente at være mere anvendte, end de ere. I Hovedsagen bestaae de kun af en tilstrække» lig sior glat afdrejet Skive/ paa hvilken 3 eller 4 smaae Opstandere kimne fatte mellem sig og fastholde Arbejdsstykket paa een eller anden Maade; 3 Opstan- dere ere ikke saa hensigtsmæssige som 4, da man med dem ikke godt kan fastsætte et fiirkantet Stykke; noget, der oste forefalder; derimod kan man med 4 Opstandere fastklemme et trekantet Stykke. Een Maade, hvorpaa dette kan stee, er, at Opstanderne ere Bakker, der kunne bevæge sig i 4 Slidser, i hvilke de fores frem ved 4 Skruer, der i Opstanderne have de- res Mottrikker, og deres lrirkantede Hoveder, der kunne drejes med en Nogle, i Randen af den tilstræk, feligt tykke Skive. En anden er benf at Opstan- derne selv enten ere aldeles faste, eller flottelige hen i forstjellige Huller i forstjellig Afstand fra Centrum, i hvilkede da kunnefasistriles ved en Msttrikbag paa Skiven; gjennem -Opstanderne gaae Skruer, der med en Nogle lade sig dreje saaledes, at deres Ender fastholde Arbejdsstykket. Dette har den Ufulbkom- »renhed/ at man for at undgaae at Skruerne ikke ftulle trykke flemme Biller, altid maae lægge en Strimmel Messing eller Vlye uden om det, der stal befæstes. En tredie er den, at -Opstander- ne sidde ligesom ved Uhrmagersammensa'tteren paa Arme, der som, der ved denne er omtalt kunne bevæge sig i bueformige Couliser, saaledes at. de ii*