Læren om haandværks redskaber

181 e» lille Messingstive mod hvilken det paasatte Stykke kan hvile; dette er hos Uhrmagerne temlnelig me- get brugt. Naturligviis maae ved disse Stifter ArbejdsU42 stykket have et saa stort Hul som Dornen er tyk, saa at man let, selv om man har en Mængde af forskjellig Tykkelse i Forraad, vil komme i det Til- falde/ at man ikke tor vide Hullet ud og dog ikke har en Dorn, der passer, og da Hullet, naar det senere stal vies ud for at faae Skruegangerne bort, let kan komme noget ud af Centrum, saa anvender man og en Stiftrulle, der ligner et ellers ved Drejerbamken omtalt Redstab/ nemlig en Dorn med Skruemottrik. De sædvanlige Stifter af denne Art bestaae til Uhrmagernes Brug af en Dorn med Spidser, der er forsynet med en Rulle og en Skrue noget uden for Rullen; Dornen er foran Skruen forsi et Stykke glat, og lanigere ude ffaaret som en Skrue; paa Skruen passer en Mottrik, der paa den Side/ der vender ind mod Skiven er fteerkt co* nist og afdrejet saa nær ind til sit Skruehul som mu« ligt / for at den, hvis det Stykke, der stal afdrejes, har et siorre Hul, end Dornen er tyk, kan aaae mt> deri, fylde det ud, og saaledeö holde det sikkrere i Centrum. Undertiden bruger man og istedetfor Skiven at have et tragtformigt uddrejet Stykke Messing gjennem hvilket Skrnespindlen gaaer. Man