Læren om haandværks redskaber

130 ser, der da gaae ind i tilsvarende Huller i Cen- trum af de forkeert mdsatte Dokspidser. Undertiden drejer man for storre Nojagtigheds Skyld to Spid- ser inden for de paafilede, og bmkker disse af. Ofte gjentager man vel endog dette flere Gange for at være sikkrere paa, at Stykket lober vel rundt. i4i Indspænding mellem Spidser lader sig ofte ikke anvende; i saadanne Tilfælde er et af Uhrmagernes sædvanligsteIndspændingsmidler desaakaldte S t i ft- ruller, DrejesLifter o.s.v., afhvilke man efter de forffjelltge Brug, man gjor af dem, har her flere, der i Form og Indretning ere noget forskjelltge. Den sædvanligste Art af disse bestaaer kun af en rund noget coniff Staaldorn, der i hver Ende > har en Spids, med hvilken den passer i et tilsva- rende Hul i hver Dokkes omvendte Spids, og ude i ved den tykkeste Ende en Messingrulle. Undertiden har man Dornen ogsaa regelmæssigt kantet for at den stal holde bedre. Brugen af denne Stift vil af det Foregaaende være tilstrækkelig tydelig. For- resten gjælder om denne JndspamdingsmeLhode hvad der allerede med Hensyn til en analog ved Drejer- ba'nkene er sagt, at den er usikker, Va Stykkets Dele let kan glide paa Dornen, saa at det ikke folger med, eller stubbe sig saaledes, at det kommer til at sidde ffjlrvt. Sikkrere er det derfor, at have en links ffaaret Skrue paa Dornen, og at lade den have