Læren om haandværks redskaber
År: 1600
Sider: 192
UDK: 621.9 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
22
fsrsie Maade er mere passende for storre Skrue-
stikker; den anden derimod for de mindre, der des-
aarsag let kunne ffrues af og paa. En, sædvanlig
Skruestikkes to Hoveddele ere forneden forbundne
med et Gevind; den ene Deel er forbundet med
Skruetvingen, den anden Deel kan bevæge sig i en
Bue og derved nærmes til, eller f/ernes fra den ba-
gesie. Disse Hoveddele ende sig foroven ide til ac
optage det Stykke, der stal indspændes, bestemte saa-
kaldte Kjaifter, der kunne have forskjellig Form; men
bestandig ere forstaalede og sædvanligt huggede som
en Fill. Skruen, der sammenklemmer Stykkerne, kan
paa forffjellig Maade være forbundet med dem; paa
de tydffe Skruestikker er Skruespindlen befæstet i
det ene Stykke, og gaaer igjennem et ovalt Hul i
det andet; paa den frie Deel af Spindlen er anbragt
en SkruemoLtrik, der ved en Nogle kan drejes,
og saaledes drive det bevægelige Stykke mod det
faste. Denne Form begynder imidlertid me er og
nicer at gaae af Brug, da det er ubeqvemt at sætte
Noglen paa hvergang; man træffer den kun endnu
i Grovsinedværksteder ved de storre Skruestikker; ved
andre benmob bruges almindeligen den saakaldte
franste Construction.
En af de sædvanligste Former deraf viser Figur
1. Tab. i. Saadanne mindre Skruestikker befæstes
som i Tegningen »red en Tvinge a, og den starke