Læren om haandværks redskaber

33 Fr. Berthoud Essai sur l'horlogerie Tom. I. p. 106, fem i Geißlers Uhrmacher Ister Band p. 78, samt i Memoires de Academie icyaledes sciences. Année 1756 p. 127; men alle tre Steder ere baade Be- strivelse og Tegning saa flygtige, at de fast ere uforstaaelige. Det bedste Exemplar, jeg har ftet af en saadan Skruestik, er det, der tilhorer det polytechniffe Institut i Wien, hvilket er noget for, skjelligt fra Hullots. Dette Exemplar er detailleret beffrevet af Altmüller i Beschreibung der Werzeug- sammlung d. k. k., pol. Instituts p. 27 flg., og afbildet Tab. I. Ekjondt jeg vel troer, at den Hullotffe Skruestik lader sig betydeligt simplificere, saa vil jeg dog, da jeg endnu intet Sted har sect en bedre ConsirUttion udfort, beskrive det Exemplar, der findes i Wien. Fig. 4 viser denne Skruestik ftet fra Siden t en straa Stikling; Figur 5 viser den ftet fra Enden, opret og noget aabnet. Det er allerede bemaerket, at dette Redffab kan have tre uafhængige Bevlrgelser, nemlig Stykkerne kunne aabne sig parallelt, og Overdelen bevlvge sig horizontalt og verticalt. Den parallele Bevægelse naaes omtrent paa famine Maade, fom ved den ovenfor beskrevne Pa- rallelskruestik. Mottrikken for Skruen er her ind- lkaaret, i det fastliggende Stykke A ved C, og Hylsen D er gandst'e huul og kun paastruet for at fiffre den ellers fritstaaende Ende af Skruespindlen 3