Læren om haandværks redskaber
År: 1600
Sider: 192
UDK: 621.9 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
37
dog aldrig kan gaae op af sig selv. Det er saaledes
indlysende, at den oberste Deel kan drejes omkring;
men det er og nødvendigt, at den kan blive siaaende,
hvor man vil. Dette naaes ved et Hjul eller en
Skive c c, Fig. 4 og 5, der ligger underneden A
og gjor eet Stykke dermed; det er forsynet med LL
Fordybninger ,, der ere antydede ved Skravering *
I disse Fordybninger griber en Hage med en Fjeder
ind og holder saaledes Skruestikken fast. Denne
Hage o, Fig. 4 og 5, der i Fig. 6 C særskilt er
tegnet, ligger i det nedersie Gestells Mellemstykke,
og ender sig med en Trykker f, ved hvilken man,
da dens Omdrejningspunkt er ved g, kan ha've den
ud af Fordybningerne, og saalænge man holder den,
frit dreje Skruestikken. Er dette (feet, og en anden
* Denne Construction er ulige bedre, end paa den franske,
hvor Hjulet ikke er gjort i et Stykke med A; men sat sex-
kant paa Lappen. Desuden ligger det gandffe aabent
under K, saa at Fiilspaanerne let kunne falde ind i For-
dybningerne. Bed den Skrueftikke, der sindes i Wien er
c c smedet i eet Stykke med A, og Fordybningerne ere
paa fri Haand saaledes hugne ud, at de gandffe dækkes
foroven afen fremspringende Rand d, der naturligviis ogsaa
er i eet Stykke med A, saa at det næsten gandfke er for-
hindret, at Ureenligheder kunne falde ind i Fordybningerne.
Jeg seer imidlertid ikke ander, end at det samme vilde
være opnaaet ligcsaa'godt med mindre Umage, om Hjulet
havde været loddet til hen fremspringende Rand paa Om-
drejningsaxen.