Læren om haandværks redskaber

55 og Fig. 34 C sect fra Siden/ ligner mere den sæd« vanlige engelffe Skruenøgle; men har det Fortrin, at der ikke brcekkes paa Klemmestruen, naar man drejer paa Hovedet af den Skrue, der stal udeller ind. n og c ere begge Kjæverne, der ligesom ved den forrige og alle lignende Regler kunne stilles saa nær ved og saa langt fra hinanden, som man behover for at fatte Skruehovedet eller Skruemottrikken. Den med a forbundne Stang b er ved Enden ved g bojet retvinklet om, har i Ombsjningen et Hul, igjennem hvilket Skruen f gaaer. Denne Skrue er ved i saaledes befirstet, at den vel kan dreje sig, men ikke gaae ud eller ind, saa at altsaa ved dens Omdrejning Stangen a, hvori den har sin Mottrik og paa Enden af hvilken findes Kjæven, maa stydes frem og tilbage. Omkring begge Stængerne b og d er lagt en fiirkantet Hylse af tykt Iernblik, der sammenholder dem til hverandre. Endvidere har Stykket i en Nakke med et fiirkantet Hul, gjennem hvilket Stangen b gaaer. Det indsees da (ettelig baade, hvorledes denne Nogle fatter, og at aldeles ingen Kraft virker til at forbsje Skruen. § 3. Ligeledes kan hertil regnes Uhrmagernes S arm 48 men hol der/ som man betjener sig af for beqvemt at kunne haandtere et Uhi'/ der er taget fra hver- andre, og siette de enkelte Dele ind imellem Plader-