Læren om haandværks redskaber

56 ne. Man spamder til den Ende Uhrpladen, i hvil- ken man vil indslvtte de enkelte Hjul o.s.v., ind i Sammenholderen; den fastholdes da ved 3 Punk- ter, men er iovrigt fri, og kan desaarsag let be, handles. Fig. 35 A viser den sædvanlige Sam, menholder t Gjennemsnit. Dens Hovedstykke er en gjennembrudt Messingplade A, i hvilken findes Ba, nett for de 3 Arme B, der ved deres Sammenstil' ling ffulle holde Uhrpladen. Armene, af hvilke Fig. 35 B sårskilt afbilder een, ere ved den ene Ende o ved Hj<rlp af Skruer saaledes forbundne med den Yderste Kreds af Sammensætteren/ at de blive ved at være bevægelige; de kunne desaarsag vilkaarlig nærme sig til Midtpunktet, og fastsiilles paa et hvil- ketsomhelst Sted i Banen ved HMp af længere Skruer, hvis Ender sees ved e e; de tjene tillige Redskabet fom Fodder. Paa den egentlige, buefor, mige Arm Fig. 35 B, er paafat et opstaaende Stykke b, ver har en Afsatz ved c. Paa denne kommer Uhrpladen til at ligge, og naar alle tre Ar- me ere bragte i en tilbørlig Stilling og fastklemte ved Skruerne er den da befæstet til Redskabet. Da Faststillingen af de enkelte Skruer er ubeqvem, og endog fordrer en vis Svelse, saa har man forsogt at indrette Redskabet saaledes, at alle tre Armes Bevægelse og Faststilling kunde ffee samtidig og paa eengang.