Læren om haandværks redskaber

76 hvis ikke Ambolten er i det mindste 16—20 Gange saa svarr font Hammeren, hvormed der stal smedes. 63 De storre Ambolte have i Værkstedet ftedvan- ligst en fast Plads tæt ved Essen, og staae paa den saakaldte iAmboltblok, der i Almindelighed er en stor Egeklods, hvorom ofte l<rgges Jernbaand, og vel ogsaa undertiden ovenpaa den en Plade af Jernblik sor at forhindre Glatter fra at brænde den. SlbdvalUigst er kun Ambolten sernket nogle Tom, mer ind i Traret, da den ved sin Valgt iovrigt bli- ver paa sin Plads. En Ubeqvemmelighed ved Sined, ning, især hvis Ambolten ikke er stor nok, er den Rystelse det giver i Hilset, hvilket vel endog kande være farligt, saaledes som man har havt flere Exem- pler paa. Man har afhjulpet dette paa forffjellige Maader, saaledes har man ofte under Blokken lagt Krandse af flettet Tougværk; man har istedetfor Blokken brugt en Tonde fyldt med tørt Sand, oven paa hvilket laae en nisten udfyldende Tra-plade hvori Ambolten var gjort fast, og sat denne paa to med deres to Ender i Muren fastgjorte og med de to andre fritliggende Bjelker; men disse ere som oftest »be- qvemme i Værkstedet. En særdeles net, men kost, bar Indretning, har jeg seet hos en Instrument- mager i Paris, der havde sit Smedevcerksted paa en Sahl. Amboltblokken var en sårdeles svær fiir- kantet Klods af Stobejern, hvori var foroven et