Læren om haandværks redskaber

VUI 75 " * ror*,Ki1 Henseender have Fordele; men deels foreger dette Redskabets Kostbarhed, deels vil sikkerlig en saadan paaffruet Staalplade/ hvis den ikke er særdeles tyk, lettere springe/ end en godt paasvejset, thi Berorin- gen kan aldrig, selv om man lægger et Lag Iern- kit imellem, blive saa fuldkommen, som ved Svejs, ning, og Banens Udvidelse ved Varmen vil desuden, ifald Skruerne ikke staae tilstrækkeligt imod, hviU ket neppe vil vwre muligt, da de kun fatte med saa kort et Stykke, saare let efterhaanden krumme den. Af Vigtighed ved en Ambolt er det, at Banen er godt afliehet og tilstrækkelig glat og fri for Grm ber og Ridser; nogle Ambolte maae endog have en hoi Grad af Politur. Er det paasvejsede Staal ikke godt, da vil en Ambolt ikke vedblive at beholde sin Glathed i tilstrækkelig lang Tid, om den og fra ny af synes sårdeles god, og ofte fordærves Staa, let ved at svejses paa ved en altfor stærk Hede. Er Staalet godt, og Forsiaalingen tilstrækkelig tyk, da fan en Ambolt afflibes paany, om den bliver ujevn, men er dette ikke Tilfældet, da kommer man ofte, ved at slibe, til nye Gruber inde i Staalet. Den egentlige Forflrrdigelse af Ambolte henhorer ikke her. En Ambolt kan efter Sagens Natur egentlig aldrig være for svM/ undtagen forsaavidt som dens Størrelse kunde gjore den ubeqvem; derimod anta- ger man i Almindelighed, at man ikke smeber godt,