Læren om haandværks redskaber

74 6rtt£jcz at lade Vand, der paa Grund as en meget hoj trykkende Vandkolonne strommer ud med bety- delig Hastighed, styrte ned paa Midterlinien efter Lamgden af Ambolten, gjennem en fim Ridse; der er ingen Tvivl om, at Hærdningen steer bedre, end paa den sædvanlige Maade, uregelmæssigt at kaste Vand paa Ambolten, eller at kjore den ud i Vand, saaledes som der gjores i tydffe Amboltsmedier; thi ncrsten alletider faaer derved Banen sin storste Haardhed i Kanten, hvilket netop skulde være om- vendt. Af Vigtighed ved en Ambolt er det, at de forskjellige Stykker ere godt sammensvejsede, at Staaldækket, der udgjsr Banen, er aldeles heelt, og overalt godt forbundet med det Jern, hvortil det er svejset, hvilket kun altfor hyppig ikke er Tilfaldet. -Om Banen er tilstrækkeligt hcerdet kan man erfare, ved at prove den med en Fill; om den er godt svej- set til, kan man hore paa Klangen, naar man flauer derpaa med en Hammer/ da den overalt maa klinge lige lydeligt og reent; har Ambolten ingen teen wen fkratter ved Slagene, da er det et sik, kert Tegnpaa, at der gives Steder, hvor Gtaalet og Jernet ikke have forenet sig med hinanden. Paa sam- me Maade opdager man og Feil i den ovrige Svejsning. Man har forsogt ikke at svejseBanen til, men at flibe den sammen med .gernet, og derpaa at befæste den med Skruer fra neden. Dette kunde maaffee i adskillige