Læren om haandværks redskaber

År: 1600

Sider: 192

UDK: 621.9 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 220 Forrige Næste
84 (Rivestenen). Man har i Almindelighed givet Riveffaalen neden i Form af i eller | Kugle, og Riverens (Pistillen) Ende Formen af et Stykke af en Kugle af samme Radius; men denne Form er ikke god, da man saaledes for at rive, egentlig burde holde Haanden uforanderligt i Kuglens Centrum, og kun dreje den om dette. Bedre er det, at give Riveskaalen omtrent den Form, som de svenske Por- phyrnveffaale have, hvis transversale Gjennemsnit omtrent er en Kurvehanklinie, forlamget noget opad ved en ret Linie. Pistillen er forneden splMisk efter en Kugleoverflade med en noget mindre Radius, end Kurvehankliniens fiorsie Radius. Rivningen skeer her med en Kredsbevlrgelse, og den Masse, der stal rives, udbreder sig jevnt over hele Bmp den, saa at storre Dele lettere kunne komme ind under Pistillen og knuses. Ved sphceriste Rive- staale derimod samles Massen i Bundens dybeste Deel, og ligger da for tykt til at kunne rives jevnt, undtagen man tager sårdeles lidt i Skaalen hver Gang. En Riveskaal maa naturligviis Mre af et meget Haardt Legem; Skaale af Haardt Glas kunne vel til mange Brug, saasom, hvis man kun vil ud, rive et Legem i en Vådske, være haarde nok; i en» hver Henseende bedre ere Riveffaale af Biskuit, der ikke ere meget dyrere, end Glas; for Emailleurer ere Riveffaale af Flint na-sten nodvendige.