Læren om haandværks redskaber

95 hele Drejerbaniken, der er befcestet paa en recta n- gulair Zernramme, hvis modstaaende Side enten har to Huller, hvori der passer Endespidserne af to Skruer, eller Lo Tapper, der med et Bryst hvile i to Metalpander. Jeg holder den sidste Construc- tion for den solideste, thi Spidserne og Hullerne flides saa let ud, og hvis man ikke paa een eller anden Maade hindrer Skruerne t at dreje sig, ere de og gjerne tilbøjelige til at ffrue sig op. Tap- pernes Pander ere nogle Tommer hævede over Gul- vet, og ligge bag ved Drejerbænken, saaledes at Yderkanten af Trinet, hvis Ramme sædvan ligst er 2 Fod bred, kun rackker gandffe lidet uden for Van» gernes Projection paa Gulvet. Den gamle Maade at lægge et smalt Trin med Understotningspunkterne ud ad, og Hagen for Forbindingssiangen i Enden er ubeqvem uden for meget korte Drejerbanike. I en Afstand af Dele af hele Rammens Brede fra Understotningsptlnkterne er eet eller Lo Årer fast- struede for For bindelses stang en eller Stivn- gerne, der ere indhagede med en stærkt bojet og temmelig lang Krog, saaledes at den ikke let kan flippe ud af Sret. Det er hensigtsnnrssigst/ at lade Virkningen stee, i længere Afstand fra Understetnin- gen, end Hrets Afstand derfra, da man saaledes mindre let trættes ved at trarde. Forbindelsesstaii- gen er for oven ombojet som en Krog for at kunne