Bidrag Til De Danske Farvandes Hydrografi

INDLEDNING De Farvande, som omgiver Danmark, er og har tidligt været stærkt besejlet af saa vel danske som fremmede Skibe, og det har derfor været nødvendigt allerede tidligt at have et temmelig nøje Kend- skab til Dybdeforholdene, særlig i Kattegat og Bælterne, da der paa mange Steder findes Grunde, der lægger Hindringer i Vejen for Sejladsen. Ved Siden af Kendskab til Dybdeforholdene er det naturligt, at der i Tidens Løb tillige er er- hvervet en Del Kendskab til Overfladevandets Bevægelse ved Skibenes Forsætninger under Sejladsen. I den danske Lods, som udgives af det danske Søkortarkiv, findes en kortfattet Frem- stilling af Strømforholdene i vore Farvande med flere gode Oplysninger om de lokale Forhold ved Strømmen. I de ældre Udgaver af denne Vejledning til Besejling af de danske Farvande findes ogsaa Angivelser om Strømforholdene, der i Hovedtrækkene vel er rigtige, men som dog i hvert Fald i een Henseende, nemlig hvad Strømmen i Dybet angaar, maa anses for fejlagtige. Om Strømmen i Kattegat anføres i den første Udgave 1843 Side 5: ') »Erfaring har paa det a Iler bestemteste godtgiort, at Strømmen i Reglen retter sig efter Vinden, dog ei altid efter den som blæser, men ofte efter den som kommer til at blæse, stundom endog efter den som hersker andensteds, om den end ei altid blæser igiennem«. Senere tilføjes, at man af Strømmen ved den bohuslenske Kyst med »temmelig Paalidelighed« kan forudsige Vindforandringer. Endvidere siges der sammesteds (S. 5): »Hvor de (Strømmene) passere hinanden, sees Strømskiæringer eller saakaldte Nirer, der som oftest danne Linier i NO. og SV., undertiden i Ost og Vest, og er der da paa Sydsiden Søndenvande, paa Nord- og Vestsiden derimod Nordenvande, hvilket Skibe ofte, især krydsende, kunne benytte med Fordeel. Faaer Nordenvande Overhaand er dette som oftest ikkun nær Overfladen, og Søndenvande gaaer da der- under ofte med end større Kraft, deels som Følge af Atmosphærens Tryk, deels formedelst det af Østersøen udstrømmende Vand«. Denne Anskuelse, at der i de underliggende Lag findes Strøm fra Syd, selv om Strømmen i Over- fladen er fra Nord, er atter fremsat ved Behandlingen af Sundet S. 104. Medens Anskuelserne om Overfladestrømmens Retning og Styrke, efter hvad der i det hele taget anføres derom, i Hovedsagen er rigtige, har man aabenbart forestillet sig, at Bundstrømmen i Kattegat kom fra Syd, selv om Overfladestrømmen kom fra Nord; dette er ikke rigtigt; det rette Forhold frem- gaar klart af de senere Aars Maalinger, som dels er taget fra Fyrskibene af »det danske meteorolo- giske Institut«, dels paa bestemte Stationer i Farvandene ved særlige Undersøgelsesskibe af »Kom- missionen for Havundersøgelser«. *) Optrykt i senere Udgaver 1850 og 1866.