Bidrag Til De Danske Farvandes Hydrografi

75 Det ses, at de to Størrelser ps og pu viser nogenlunde ensartet Variation med Dybden med for- holdsvis smaa Værdier i Springlaget, men pu er betydelig større end ps (ca. 10—15 Gange). Det lagttagelsesmateriale, der ligger til Grund for disse Bestemmelser er kun af ringe Sikkerhed, og dette skyldes væsentlig den Omstændighed, at Maalingerne af Temperatur og Saltholdighed dels kun er taget faa Gange, dels paa saadanne Tider, at man kun ved en første Tilnærmelse kan benytte dem til Sammenligning med Middelværdierne af Strømmaalingerne. Et Forsøg paa at gennemføre de samme Regninger for de enkelte Kvartaler viste, at det ikke lod sig gøre at dele Materialet; dertil var det for usikkert. Da jeg derfor har været henvist til at benytte Middelværdien af alt det foreliggende Materiale, har det været naturligt at lægge Vægten paa Bestemmelsen af ps, idet den aarlige Middeltemperaturs Variation med Stedet og Dybden kun er ringe og derfor ikke egner sig saa godt til Bestemmelsen af pT. METODE TIL BESTEMMELSE AF STRØMMEN I DYBET. Jeg har forudsat, at det er de samme Bevægelser i Vandet, hvorved saavel Bevægelsesmængde som Saltmængde overføres fra Lag til Lag, og at Forskellen kun er den, at Bevægelsesmængden saa at sige absorberes hurtigere end Saltmængden ved, at Lagene griber ind i hinanden. Hvor man derfor har med nogenlunde ensartede Bevægelser at gøre til de forskellige Tider, tør man maaske vente, at de to Tal pu og ps, som udtrykker disse »Absorptioner«, maa vise et saa konstant Forhold, at man bedre kan lægge dette til Grund for almene Beregninger end selve Størrelserne uu og us. Særlig kan dette antages at gælde, hvor der foreligger et større Materiale til Middeltalsdannelse. Sættes Forholdet — — a, faas ved Ligning (9) og (13), idet pu sættes lig u: Ps du f dS , 1 dS , . — u- — --dz — — •— Q + pz — T . (14) dz dx a dz ' ' J o Den ovenfor definerede Størrelse et vil jeg forudsætte bekendt for det Omraade, for hvilket Lig- ning (14) tænkes anvendt; den kan enten være bestemt ved tidligere Maalinger, eller man kan muligvis slutte sig til dens Størrelse fra analoge Tilstande andre Steder i Havet. I Ligning (14) indgaar dernæst foruden den ubekendte u Størrelser, der lader sig beregne af Temperatur og Saltholdighedsfordelingen samt endvidere de to Konstanter p og T, der refererer sig til Overfladen. Disse Konstanter forudsættes bekendte tillige med Temperatur og Saltholdighedsfordelingen. «Z - Da og ’ dz begge er 0 for Overfladen, kan Ligningen ikke tjene til Bestemmelse af j o for Overfladen; forudsættes Strømmen bekendt f. Eks. i 21/2 Meters Dybde, kan bestemmes for denne Dybde ved Ligningen og derved u i 5 Meters Dybde; dernæst kan bestemmes for denne Dybde og derved u i Dybden 7,5 Meter o. s. v.; de Differenser i Dybde, som i de enkelte Tilfælde maa anvendes af praktiske Hensyn, afhænger naturligvis af Forholdenes Natur, men det ses, at der ad denne Vej er Mulighed for en Bestemmelse af Strømmen i Dybet. 10*