Bidrag Til De Danske Farvandes Hydrografi

3 I Juni Maaned 1909 foretoges Strøminaalinger i Langelandsbæltet Ira det danske Undersøgelses- skib Thor; der maaltes for hver 5te Meter; Maalingerne foreloges sædvanlig ca. 20 Gange i Døgnet i hver Dybde; af disse Maalinger har del været muligt, dels at bestemme de vigtigste Tidevandsperioder for Strømmen, dels at bestemme Middelstrømmen i de forskellige Dybder for dette Farvand En Del af Strømmaalingerne fra Langelandsbæltet udførtes ved Libellestrømmaaleren 2), og da del efter de indvundne Resultater maatte formodes, at denne kunde anvendes fra Fyrskibene, er der i de senere Aar for Kommissionen for Havundersøgelser foretaget Maalinger dermed i Dybet fra Fyrskibene Lappegrunden, Schultz’s Grund og Anholt Knob. En Del af disse Maalinger vil blive behandlet i det følgende. I Tilslutning til delte Arbejde vil jeg gerne rette en Tak til Professor Martin Knudsen, fordi jeg ved Hydrografisk Laboratorium har kunnet faa Lejlighed til at lægge dette Arbejde til Rette og til at udføre de ofte vidtløftige Beregninger med Assistance af Laboratoriets Personale. OVERFLADESTRØMMENS PROCENTISKE HYPPIGHED OG MIDDEL- STYRKE FRA DE FORSKELLIGE RETNINGER VED DANSKE FYRSKIBE Som nævnt i Indledningen har det danske meteorologiske Institut i en længere Aarrække ind- samlet et stort Observationsmateriale fra de danske Fyrskibe. Observationerne er offentliggjort i »nautisk meteorologisk Aarbog«, der udgives af Institutet; sin nuværende Form har Aarbogen haft siden 1897, og det er Observationer fra dette og senere Aar, der er benyttet i dette Arbejde. Observationerne af Overfladestrømmen ved de danske Fyrskibe er anstillet hver fjerde Time i Døgnet. Maalingerne er udført dels ved Log3), dels ved Skøn1). Styrken er angivet i Kvartmil/Time; Retningen, hvorfra Strømmen kom, er betegnet efter de 16 Hovedretninger paa Kompasrosen (misvisende). Del her benyttede Observationsmateriale strækker sig over Aarene 1897—1908 for 11 Fyrskibe, hvilket giver nær ved 300,000 Enkeltobservationer. Bearbejdelsen af Ma- terialet er i betydelig Grad lettet ved en delvis Bearbejdelse, der er foretaget i Aarbogen, idet det der er op- givet, hvad Strømmens Hyppighed og Middelhastighed har været for de forskellige Fyrskibe i hver Maaned. For at faa en Oversigt over Strømmens Hvppighed fra de forskellige Retninger har jeg for Strømmens . . relative Hyp- hver Retning dannet Middeltal af alle de for denne Retning opgivne maanedhge Middelhyppigheder i pighed fra de Tidsrummet 1897—1907. Ved Middeltalsdannelsen er der derfor som Regel divideret med 132. Har der Retnhiger i enkelte Maaneder ingen Strømobservationer været anstillet, hvad undertiden er hændet om Vinteren, naar Fyrskibene har været inddraget paa Grund af Is, bliver der naturligvis færre Maaneder lil Brug ved Middeltalsdannelsen, men det er sket saa sjældent, at man kan regne, at alle Middeltallene er lige gode, og at de repræsenterer den procentiske Middelhyppighed for hele Aaret. I Tabel 1 a er de saaledes beregnede Hyppigheder angivet i pro Cent tillige med Stilleprocenten. 1 Tabellen er tillige opført Beliggenheden for de forskellige Fyrskibe. 1) .1. P. Jacobsen: Gezeitenströme und resultierende Ströme im Grossen Belt in verschiedenen Tiefen im Monat Juni 1909. Medd. fra Kom. for Havunders. Bd. I, Nr. 14, København 1910. 2) J. P. Jacobsen: Der Libellenstrommesser. Publications de Circonstance No. 51, København 1909. s) Nautisk-meteorologisk Aarbog 1906 Side VII. 4) » » » 1908 » L.