Studier Over Proteolytiske Enzymer I Spirende Byg (malt)

68 søgtes ved Hjælp af forskjellige Fældningsmidler (VI. Række, Forss. 1711—1776, se pag. 58 ff.), at man forholdsvis hurtigt eller i hvert Fald efter nogle faa Timer naaede Maximum af Virkning for den Fase i Proteolysen (Albumosedannelsen, Peptasens Virk- ning), der kunde bestemmes ved Fældning med Stannochlorid. Der blev da snart kun en ganske ringe Mængde upaavirket Kvæl- stof tilbage, der saa godt som altsammen kunde hidrøre fra selve Maltudtrækkets Indhold af Æggehvidestoffer, medens (næsten) alt Proteïnet var omdannet. Det Spørgsmaal trængte sig da paa, hvorledes Forholdet vilde blive, naar man arbejdede med stærkere Koncentrationer af Protein, om Reaktionen da kunde føres for- holdsvis (procentisk) lige saa vidt, eller om den vilde standse ved et bestemt Punkt, uanset, hvor meget upaavirket Protein der maatte være tilbage i Forsøgsvæsken, eller om en vis Mængde Maltudtræk (Enzym) i en bestemt Tid, inden Reaktionens Maxi- mum var naaet, blot kunde omdanne en bestemt Mængde Ægge- hvidestof, ellér om dets Fermentevne stod i Forhold til hvor meget fermentescibelt Stof der fandtes ved Forsøgets Begyndelse. Og endelig var det af Interesse at faa en Forestilling om, hvor stor den proteolytiske Fermentevne i et Maltudtræk overhovedet kunde være. Jeg har derfor anstillet en Række Forsøg under saa vidt muligt samme Forsøgsbetingelser som i Forsøgene Nr. 1711—1776 (se p. 58 ff.), kun at jeg benyttede stærkere Koncentrationer (21/2 og 5 %) af Proteinet. Det anvendte Maltudtræk var naturligvis et andet, men da det havde omtrent samme Kvælstofindhold, kan dets Fermentevne ogsaa antages at have været tilnærmelsesvis den samme, saa det er berettiget at stille alle Forsøgene sammen til Jævn- føring, som sket i hostaaende Tabel. Til Forklaring af denne maa jeg dog forudskikke nogle Bemærkninger om Forsøgsanstil- lingen, særlig angaaende Fældningerne og Kvælstofbestemmelserne i disse nye Forsøg. Forss. 2261—2310. Der blev tilberedt to Opløsninger paa henholdsvis c. 5 og c. 10 % Protein i 0,4 procentholdig vandig Mælkesyre. Efter kort Tids Opvarmning paa Vandbad vare begge Opløsninger fuldkommen klare. Ved Blanding med lige Rumfang Maltudtræk bleve Proteinkoncentrationerne c. 21/2 og 5 %. Om disse Opløsningers og Maltudtrækkets Kvælstofindhold, se Tabellen. For at kunne være sikker paa en fuldstændig Udfældning og for ikke at faa altfor store Mængder Kvælstof til Bestemmelserne be- nyttedes der i Forsøgene kun 5 Ccm. Proteïnoplosning + 5 Ccm. Maltudtræk, der bragtes i 50 Ccm.’s Maalekolber, som vare til-