Poulsen-Buens Virkemaade

Forfatter: P.O. Pedersen

År: 1919

Serie: Fysisk Tidsskrift

Forlag: J. Jørgensen & Co.

Sted: København

Sider: 43

UDK: 537.5 Særligt hylster

DOI: 10.48563/dtu-0000032

Emne: Særtryk af Fysisk Tidsskrift XVII. 1918-1919

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 48 Forrige Næste
Poulsen-Buens Virkemaade. 21 dingen er højere end i a, Slukkespændingen mindre. I c er Elek- trodeafstanden endnu større, hvad der resulterer i en større, negativ Spænding ved Slukningen og en meget høj Tændspænding. Vi skal senere se, at Buen arbejder bedst og fordelagtigst under de til a svarende Forhold. D. Eksperimentel Prøve af den opstillede Teori. 1. Undersøgelse af Buespændingens Forløb. De foregaaende Overvejelser er af mer eller mindre hypotetisk Art. og deres Rigtighed maa først paavises. En saadan Paavisning fore- gaar bedst paa den Maade, at man konstaterer, at Buespændingen ved Variation af Magnetfelt og Elektrodeafstand netop opfører sig paa den i Fig. 8 og 9 skitserede Maade. En saadan Paavisning frem- byder imidlertid betydelige Vanskeligheder. Undersøgelsen bør fore- tages, medens Buen arbejder som Højfrekvens-Generator, og den bør helst give Forløbet af Spændingen indenfor enkelte Perioder og ikke Middelværdier for en Række paa hinanden følgende. Naar disse Fordringer skal opfyldes, kan der vistnok kun være Tale om at benytte Gehrckes Kathodelys Oscillograf1). Denne Metode op- fylder de stillede Fordringer, men den har den Mangel, at Lysinten- siteten er saa ringe, at det med de store Regislreringshastigheder, der her nødvendigvis maa anvendes, er meget vanskeligt at opnaa til- strækkelig kraftige Fotografier. Det er derfor nødvendigt at an- vende meget følsomme Plader, og selv med disse bliver de optagne Spændingsoscillogrammer kun svage. En anden Vanskelighed ved Anvendelsen af Gehrckes Katodelysrør er den. at selv de maksimale Spændinger paa Buen, der normalt fremkommer ved de her benyt- 1) E. Gehrcke: Verh. D. Phys. Ges. Bd. 6, p. 176—178. 1904; Zeitschr. f. Instrumentkunde. Bd. 25, p. 33—37, 278—280. 1905. En nærmere Be- skrivelse findes ogsaa i Zenneck: Lehrbuch d. drahtlosen Telegraphie, p. 5—6. (Stuttgart 1916). Gehrckes Rør er fyldt med Kvælstof ved lavt Tryk. Elektrodernes dannes af to Metalbaand, der er anbragte i hinandens For- længelse. Sendes en Strøm gennem Røret, vil Længden af den Del af Katoden, der dækkes af Katodelyset, være proportional med Strømmens Styrke. Indskydes derfor en stor Modstand mellem Spændingskilden og Røret, saa vil Længden af den Lyslinie, der ses, naar man betragter Elek- troderne fra Kanten, være proportional med Spændingen. Røret har ingen (hidtil) paavi selig Træghed.