Poulsen-Buens Virkemaade

28 P. O. Pedersen: enkelt, forholdsvis lille Bue, saaledes som det fremgaar af Fig. 3b1). De nævnte 3 Krateroscillogrammer viser, at den normale Bue een Gang i hver Periode tænder ved Elektroderandene og af Magnetfeltet drives bort fra disse. Ved Periodens Slutning slukker Buen i den ydre Stilling for derefter næste Gang igen at tænde ved Elektrode- randene. Til Hjælp ved en nærmere Betragtning af Krateroscillogram nierne vil vi søge at bestemme den teoretiske Form af Kraterbilledet indenfor en Periode. Vi kan dog ikke vente nogen stor Overens- stemmelse mellem det teoretiske Resultat og Virkeligheden; dels vil Katoden altid fortæres mer eller mindre, hvorved dens Overflade taber sin geometrisk veldefinerede Form, men navnlig er vort Kend skab til Bevægelsen af en Bue i et magnetisk Felt ret mangelfuldt, liltrods herfor vil dog den nævnte Undersøgelse ikke være ganske interesseløs. Ved Beregning af den Hastighed, hvormed Magnetfeltet driver Buen ud, vil vi gaa ud fra følgende Forudsætninger: 1) Strømtæt- heden o i den egentlige Buekærrie er den samme over hele Tvær- snittet; 2) Buetværsnittet, hvis Areal er A, beholder sin Form ufor- andret under Vandringen: 3) dennes Størrelse x bestemmes ved Lig- ningen: dl2 ~ (1) hvor p er Buens Vægtfylde. Det er sikkert, at disse Forudsætninger kun delvis er opfyldte; saaledes vil Buen under sin Bevægelse ikke alene, helt eller delvis, medføre den Luftmasse, der findes i selve Kærnen, men ogsaa en Del af den omgivende Luft. Paa den anden Side vil den opstaaende Luft- strøm virke accelererende paa en efterfølgende Bue. Endelig er selve Forudsætningen om, at Buen i hvert Fald medfører den overvejende Del af den i Kæi'nen værende Luftmasse, ret hypotetisk, selv om der er meget, der taler for, at den gjorte Antagelse i Hovedsagen er rigtig, naar, som i det her betragtede Tilfælde, Strømtætheden er stor. I hvert Fald danner Ligning (1) det simplest tænkelige l’d- x) Ved Kopieringen af alle Krateroscillogrammer ef Billedet af det negative Krater — hvis Lysintensitet er meget større end det positive Kra- ters — eksponeret noget længere end Billedet af det positive Krater.