Poulsen-Buens Virkemaade

Magnetfeltet i Poulsen-Buen. 31 Vandring er større end Kraternes, som det vil fremgaa af en Be- tragtning af de viste Profilbilleder. (Se særlig Fig. 3 d og Fig. 5 a og b). Den opstillede, rent foreløbige og kalkulatoriske Teori har saaledes i Hovedsagen bekræftet sig. Fig. 5. Profilhuer med 4 Buer. a. i Gas. b. i Brint. Af det foregaaende følger, at Buens og Kraternes Hastighed er mindst straks efter Tændingen: man maa derfor ogsaa vente, at det negative Kraters Temperatur er højest i Nærheden af Tændings- punktet. At dette virkelig forholder sig saaledes, fremgaar meget tydelig af Fig. 2 b. Denne forholdsvis høje Temperatur i Nærheden af Elektroderanden letter selvfølgelig Gentændingen af Buen paa dette Sted. Vi har hermed i Hovedsagen klarlagt Magnetfeltets Indflydelse under normale Forhold og paavist, at denne er i Overensstemmelse med den i en tidligere Artikel givne skitsemæssige Fremstilling af Poulsen-Buens Virkemaade1). Vi skal derefter gaa over til at betragte de unormale Forhold -— med forholdsvis for stærkt og for svagt Felt. — der frembyder en Del Ejendommeligheder af betydelig Interesse. 3. For stærkt Magnetfelt. Et Oscillogram optaget med for stærkt Felt er vist i Fig. 2 c. Den af Krateret beskrevne Kurve bestaar her som Regel ikke af et enkelt Kurvestykke for hver Pe- riode, men af flere indbyrdes parallele, parabellignende Kurvestyk- ) PB I.